Langt de fleste danske familier har gode levevilkår, en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheder for at skabe det liv, de ønsker sig. Men der er også nogle, som vedvarende og ufrivilligt er i en situation, der kan siges at være økonomisk fattigdom. Antallet af fattige faldt fra 2011 til 2012, hvor det udgjorde ca. 39.000 personer, svarende til 0,7 pct. af befolkningen.
Med "Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014" er det første gang, at regeringen fremlægger sin fattigdomsredegørelse. Redegørelsen skal hvert år belyse udviklingen i økonomisk fattigdom og komme med dybdegående analyser, der kaster lys over årsagerne til og konsekvenserne af fattigdom i det danske samfund. Analyserne viser blandt andet, at omkring 30-40 pct. forlader gruppen af økonomisk fattige hvert år, hvilket vidner om, at der er veje ud af fattigdom. Fattigdom kan forebygges og bekæmpes ved at styrke uddannelse og beskæftigelse.
”Vi ønsker at løfte hele det danske samfund og vil derfor følge udviklingen tæt – reelt lige muligheder skal blive til virkelighed. Derfor har vi sat en række sociale 2020-mål og fastsat en økonomisk fattigdomsgrænse. Analyserne viser, at fattigdom er et komplekst problem. Udfordringerne kan ikke beskrives med få ord. Man kan sige det samme om løsningerne. Den gode nyhed er, at uddannelse og arbejde er et effektivt værn mod fattigdom, og regeringen er i fuld gang med at sørge for reelt lige muligheder netop for uddannelse og arbejde,” siger Margrethe Vestager
Socialminister Manu Sareen siger:
”Jeg tillader mig at være forsigtig optimistisk over det fald i antallet af fattige i 2012, som fattigdomsredegørelsen viser. Det er vigtigt, at vi også fremadrettet arbejder på at reducere fattigdom i Danmark. Fattigdomsgrænsen og denne redegørelse giver os et godt grundlag for at følge udviklingen blandt udsatte og sårbare mennesker i samfundet. Det giver os dermed et bedre grundlag for at forebygge fattigdom og målrette initiativer over for dem, der er i risiko for eller allerede lever i fattigdom.”
Det er vigtigt, at debatten om fordeling og incitamenter hviler på et solidt og nuanceret grundlag. Foruden økonomisk fattigdom bidrager redegørelsen med ny viden om en række andre emner. Analyserne viser blandt andet, at en relativt svag økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse har betydning for, om ledige søger og kan tiltræde et job, og at mange, som træder ind på arbejdsmarkedet med en relativ lav løn, hurtigt bevæger sig op i lønfordelingen. Endelig ser analyserne nærmere på ældres økonomiske vilkår, herunder fordelingen af pensionsformuerne.
