Foto: Peter Sørensen

Ny kampagne skal modvirke social kontrol og æresrelaterede konflikter

Politik

21/11/2013 09:41

Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen lancerer i dag en ny kampagne, der skal forebygge og modvirke social kontrol og æresrelaterede konflikter. Kampagnen indeholder flere initiativer, bl.a. dialogmøder og en ny app til smartphones og tablets, der skal oplyse og vejlede etniske unge og fagfolk om social kontrol.

Unge, der føler sig presset og kontrolleret af deres familie, når det f.eks. kommer til valg af ægtefælle, kan nu se frem til ekstra hjælp. Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen lancerer nemlig kampagnen ”Et spørgsmål om ære”, der skal være med til at forebygge og modvirke social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Kampagnen udspringer af National strategi mod æresrelaterede konflikter og henvender sig til unge med etnisk minoritetsbaggrund og deres forældre.

Kampagnen omfatter bl.a.15 dialogmøder i landets tre største byer, der ledsages af en række debatfilm og såkaldt stickerbombing – en spredning af klistermærker med debatskabende indhold.

I kampagnen lanceres også en app, som de unge kan benytte til at få viden om deres rettigheder, og de kan også få oplysninger om, hvor man kan få hjælp i sager om æresrelaterede konflikter. Fagfolk kan benytte app’en som et værktøj til at få viden om æresrelaterede konflikter og hjælp til at håndtere æresrelaterede konflikter.

Social-, børne- og integrationsministeren siger:
”Mange nydanske unge udsættes for social kontrol. Det gælder især i forhold til valg af ægtefælle, kærester og sex før ægteskabet. Det kan vi som samfund ikke acceptere, og det er vores fælles opgave at være tydelige om de regler, der gælder i Danmark og aktivt sørge for, at æresbegreber ikke står i vejen for unges ret til at bestemme selv. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan lancere kampagnen ”Et spørgsmål om ære”, så vi sikrer, at de unge kender deres rettigheder.”

Kampagnen er baseret på en alternativ marketingstrategi, der benytter sig af såkaldt guerilla marketing for at nå målgruppen, derfor indgår Flasmob, videoer, stickerbombing og dialogmøder. Frivillige foreninger og boligsociale medarbejdere inddrages i arbejdet med at sprede og forankre kampagnens budskaber lokalt også i et længere perspektiv.

Kampagnen er finansieret af satspuljen løber frem til februar 2014.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.