Af Marie-Louise Knuppert, LO-sekretær
Fattigdom skal bekæmpes. For fattigdom er ikke kun et problem for den enkelte. Det går ud over børn og unge, der ufrivilligt bliver ramt af deres forældres dårlige økonomi og sociale isolation. Og det rammer samfundet – både på pengepungen, på trygheden og på sammenhængskraften.
Derfor er LO optaget af fattigdom.
Vi er glade for, at regeringen har vedtaget en fattigdomsgrænse. Og vi ser frem til at Socialministeren begynder at tage indikatorerne for fattigdom i brug.
Men vi er også bekymrede. For selvom reformerne af både sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp uden tvivl vil hjælpe nogle grupper af borgere, er der også fare for, at andre netop bliver skubbet ud i fattigdom.
Ulighed har en pris
Øget fattigdom er ikke foreneligt med det samfund, som LO arbejder for: Et samfund der bygger på lighed og fællesskab.
Fagbevægelsens arbejde for at sikre lige muligheder har været en del af målet med vores arbejde gennem hele bevægelsens levetid. Afskaffelse af ulige muligheder, som socialt og kulturelt ødelægger samfundet, er et væsentligt mål i vores arbejde.
Fattigdom er den direkte konsekvens af den ulighed, som vores samfund genererer. Som mennesker har vi forskellige forudsætninger for at bygge vores liv op – forskellige forudsætninger for at få en uddannelse og forskellige traditioner, der påvirker vores muligheder for beskæftigelse. Vi er ikke alle lige gode til at knække de kulturelle koder, der er bygget op om vores offentlige tilbud i daginstitutioner og uddannelsessystemet. Og vi møder udfordringer forskelligt: Alt sammen ruster det os forskelligt til at skabe det gode liv og tage ansvar for os selv: Vold, uheld, økonomisk nedtur, sygdom, skilsmisse osv. Situationer, der kan ramme vilkårligt, men hvor forskningen har dokumenteret, at socialt og økonomisk udsatte grupper er mere tilbøjelig til at blive ramt.
Fattigdomsramte grupper er særligt udsatte for at blive udstødt i de sammenhænge, der definerer vores opfattelse af det gode velfærdssamfund: De får mindre uddannelse, har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, er mindre kulturelt involverede i samfundet og har svagere sociale netværk. Der er derfor brug for, at samfundet arbejder aktivt og målrettet på at få fjernet fattigdommen.
Fattigdommen har omfattende konsekvenser for den enkelte og mange ender i langvarig fattigdom, der dermed også bliver politisk, kulturelt og socialt ekskluderet.
Men fattigdom rammer også bredere end den enkelte fattige. Stor ulighed går ud over samfundet som helhed. Et samfund i udvikling er nødt til at bekæmpe fattigdommen og de afledte effekter, den har navnlig for de børn og unge, der uvilkårligt rammes af deres forældres økonomiske og sociale problemer.
Der er også en markant social skævhed i kriminalitetsstatistikkerne; de dårligst stillede begår mest kriminalitet, og ofte har de været omfattet af en børnesag, hvilket betyder, at myndighederne har været opmærksomme på deres utilfredsstillende opvækstvilkår. Hvis samfundets indsats i disse år således har været utilstrækkelig, er omkostningerne store – for personen selv, men også for samfundet. Og når først et menneske har fået en fængselsdom, er det vanskeligt for de fleste at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er derfor helt afgørende at sætte ind.
Reformer gør nogle fattigere
Med den nyligt vedtagne sygedagpengereform redder man med den ene hånd de personer, der tidligere mistede sygedagpengene efter 12 måneder. Med den anden hånd sættes titusindvis ned i ydelse efter 5 måneder, hvis de kommer på et såkaldt jobafklaringsforløb.
LO mener, at det i nogle tilfælde er umuligt for kommunen at vurdere en syg med en kompliceret lidelse allerede efter 5 måneder. Og derfor har LO udarbejdet forskellige forslag til yderligere forlængelsesmuligheder, som kan forbedre tilværelsen for denne gruppe.
Formålet med jobafklaringsforløbene er, at de syge skal tilbage til arbejdsmarkedet. Tanken er rigtig, men sporene fra ressourceforløbene i førtidspensionsreformen skræmmer.
Som led i førtidspensionsreformen kan unge under 40 år nemlig ikke længere få førtidspension. I stedet skal de omfattes af et ressourceforløb med henblik på at forbedre arbejdsevnen. Problemet er bare, at der er oprettet langt færre ressourceforløb end man forventede, da reformen blev vedtaget. På nuværende tidspunkt er der kun små 2.000 personer i ressourceforløb, selvom man havde forventet 14.600 personer. Denne manglende indsats hjælper ikke de arbejdsløse til at klare sig selv.
For at nedbringe fattigdommen vil LO derfor opfordre regeringen til at sætte blus på ressourceforløbene.
Endelig er der grupper, der bliver ramt ekstra hårdt af kontanthjælpsreformen. Reformen ligestiller bl.a. samlevende par med ægtefæller: Man har nu indført gensidig forsørgerpligt for samlevende, hvilket indebærer, at samlevende skal forsørge hinanden.
Reelt stiller reformen dog de papirløse dårligere end gifte par, idet ligestillingen ikke gælder i forhold til skattereglerne, der følger en anden lovgivning. Ifølge skattereglerne er det i dag muligt for den ene part helt eller delvist at overføre ægtefællens personfradrag, hvis ægtefællen ikke selv kan bruge det, fordi vedkommende har en lav eller ingen indtægt. Den mulighed får kærestepar, der bor sammen, ikke. LO opfordrer regeringen til at finde en løsning på denne åbenlyse uretfærdighed.
LO anerkender dog at reformen også indeholder godt takter, såsom at flere skal have en aktiv tilværelse og flere unge skal have en uddannelse. Disse elementer medvirker til at nedbringe fattigdommen.
Manu skal måle fattigdom
I LO er vi stolte af vores velfærdssamfund. For at holde velfærdssamfundet på sporet, skal vi bekymre os om fattigdom. LO synes derfor, at det er en god idé, at regeringen har vedtaget en fattigdomsgrænse. LO har tidligere udarbejdet et forslag til definition af en fattigdomsgrænse og foretaget beregninger af, hvor mange der kan siges at være fattige.
Selvom regeringens definition af fattigdom afviger en smule fra LO’s forslag, bakker LO op om, at der udvikles indikatorer til måling af fattigdom. Nu opfordrer vi bare Manu Sareen til snarest muligt at tage dem i brug.
Vi hæfter os også ved, at regeringens ekspertudvalg foreslår, at der udarbejdes en årlig redegørelse, der kan udgøre et grundlag for en systematisk opfølgning på udviklingen i antallet af økonomisk fattige.
Det synes vi, er en god idé. Et veludviklet velfærdssamfund skal netop kunne tåle at blive målt på ulighed og fattigdom.
