Stærkere veje til arbejde og velfærd

Kontanthjælp, dagpenge og førtidspensioner bliver mindre værd og private forsikringer vinder frem. EU’s frie marked presser velfærd og lønninger og skaber stigende fattigdom, ulighed  og utryghed. Det er hovedbudskaberne i en ny rapport, som anbefaler andre løsninger:

·         At vi afskaffer de lave kontanthjælpsydelser til unge, fordi det skaber fattigdom.

·         At revalidering og rehabilitering ikke kan erstattes med aktivering og nyttejob.

·         At alle kan og vil arbejde, hvis vi får et mere rummeligt uddannelses – og arbejdsmarked. 

·         At sociale organisationer og virksomheder virker bedre end kontrol og aktivering.

·         At vi skal være med til at udvikle et socialt ansvarligt Europa.

Løsningerne bliver debatteret på en konference den 24. September kl. 13-16 på Borups Højskole i København. Her kommer unge, som fortæller, hvordan kontanthjælpsreformen virker i praksis, forskere, der har analyseret udviklingen i EU og fagfolk, der fortæller om revalidering og jobtræning, der virker.  Du kan læse mere om konferencen på www.eapn.dk og tilmelde dig på [email protected]

Her er lidt om indholdet.

Økonomer og virkeligheden.

Det er med økonomer som med andre eksperter. Der er forskellige meninger på markedet. Den for tiden mest populære økonomiske teori er for øvrigt slet ikke økonomisk, men psykologisk. Den siger, at hvis kontanthjælpen sættes ned og dagpenge forringes, så får modtagerne mere lyst til at gennemføre uddannelse, komme i arbejde, blive raske og selvforsørgende.

For god ordens skyld: Der er absolut ingen evidens for dette synspunkt. Hverken i økonomisk eller psykologisk forskning. Psykologisk set er er voksne mennesker primære ønske at være produktive og aktive deltagere i fællesskaber. Arbejde er lige vigtigt for voksne menneskers udvikling som legen er det for børn. 

Økonomer som politisk set er knapt så populære for tiden fortæller, at nedsatte ydelser medfører at mange mister deres levegrund, endnu flere bliver bange for fremtiden og samfundsudviklingen går langsommere.  Opsvinget udebliver. Der kommer i stedet pres på de laveste lønninger, færre jobs til ledige, som overholder overenskomster, og et mindre rummeligt arbejdsmarked  for ledige med fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder.

Altså: Eksperter – gerne også politikere - der tror at lave ydelser får folk i arbejde, burde idømmes kontanthjælp og møder med Jobcentret, så de ved selvsyn kan opleve den virkelighed, de er med til at skabe. Oplever, hvad der gøres for de, som har brug for hjælp, når de bliver syge og ledige, eller rammes af ulykker i fx trafikken. Som ikke har en solid økonomisk og social arv med hjemmefra. Lad det være sagt straks. Det er skræmmende og ikke spor rart. Man bliver mistænkeliggjort, bange, vred, har svært ved at forstå hvad der sker, mister selvtillid. Men som sagt: prøv selv.

Hvor er løsningerne?

Løsningen er kort fortalt bedre kontanthjælp, bedre revalidering og flere arbejdspladser, som kan bestrides af socialt udsatte ledige.

Løsningerne er enkle, men åbenbart ikke nemme at skabe politisk forståelse for. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at sætte fingeren på, hvad der virker og ikke virker, når man vil skabe et samfund vi kan være bekendt, med lige muligheder. Hvor få har for meget og færre for lidt.

Kontanthjælp og dagpenge

Det som bør være nemmest at forstå og beslutte politisk er at økonomisk hjælp skal være stor nok til at man kan leve af den. Dvs. at man kan betale udgifterne i et husholdningsbudget.  Vi har i Danmark i mange år snakket om fattigdomsgrænser, som kan virke abstrakte. Derfor kan det være nyttigt at erindre om, at både i Danmark og andre dele af verdenen er der arbejdet med standardbudgetter, hvor det detaljeret og på videnskabelig grund fastlægges, hvor stor kontanthjælpen skal være, hvis man skal leve af den. Sværere er det ikke.

Bedre revalidering og et mere rummeligt arbejdsmarked.

Det er mere vanskeligt at finde ud af at få Jobcentrene til at virke efter hensigten. Ledige som ikke kommer videre, har brug for rådgivning, aktivitet, fællesskab og en medmenneskelighed, som kan være vanskelig at finde i Jobcentrene. Ønskescenariet er at de får valgmuligheder og alternativer, der hjælper og styrker dem i at blive selvforsørgende.

Det er åbenbart for undertegnede, at kommunalreformerne har skabt gordiske knuder, som kun kan løses på den måde som gordiske knuder løses på: at hugge dem over. Men indtil da må vi nøjes med at lytte og lære af de eksempler, som giver resultater.

På konferencen kommer der fortællinger om Mødrehjælpen og virksomhedsnetværket Code of Care. Eksempler som taler deres tydelige sprog. Se www.codeofcare.dk og www.moedrehjaelpen.dk

Det gode spørgsmål er, hvorfor sådanne og lignende eksempler, ikke får lov til at sprede sig og vokse, så endnu flere kontanthjælpsmodtagere, ledige og enlige mødre kan få lov at komme i uddannelse og arbejde. Hvad skal der til?