Organisatorisk sniksnak: Promovering og provokation

Tale er vigtigt i og omkring organisationer. Sproget kan både promovere og provokere, fordi det er bærer af værdier. Organisationer benytter sig af dette. Men det, der er tænkt at skulle promovere og derved skabe legitimitet, kan til tider provokere og føre til tab af legitimitet

Lad mig give nogle eksempler:

 

Da der gik service i kontrollen

I begyndelsen af 00’erne var tilføjelsen ”service” populær. I København blev parkeringsbøder uddelt af Parkeringsservice. Reglerne om udlændinges ophold i Danmark blev forvaltet af myndigheden Udlændingeservice. Og Servicestyrelsen var betegnelsen for den organisation, der udviklede og implementerede socialpolitik rettet mod børn og unge, handicappede og udsatte grupper. 

De fleste rystede på hovedet over de to førstnævnte betegnelser. De var mere provokerende end promoverende. Parkeringsservice og Udlændingeservice høstede få point på deres ordvalg, indadtil såvel som udadtil. Betegnelsen Servicestyrelsen var blot forvirrende. Den anvendte sprogbrug gjorde det ikke umiddelbart gennemskueligt, hvad styrelsen egentlig beskæftigede sig med.

 

Ledelsesmagt

Ikke alene værdier men også magt kan være indlejret i organisatorisk snak. I ledelsesjargon er det blevet populært at ”eksekvere”. Men det, der er tænkt til at styrke og promovere ledelsen, kan provokere medarbejderne og resultere i reduceret ledelseslegitimitet.

Det er i det hele taget forstemmende, at der i organisationer i 2018 benyttes ord fra den militære sfære. Et andet eksempel er betegnelsen ”must-win battles”, der anvendes om ledelsesinitierede forandringsprojekter, der bare skal gennemføres koste hvad det koste vil. Terminologien i sig selv risikerer at skabe organisatoriske kamppladser i stedet for samarbejdsarenaer for problemløsning. 

LÆS OGSÅ OM PLIGTSLUDDER

Besparelses snik-snak

Offentlig økonomistyring er et andet område, der er præget af sprogspil.

På ene side inspirerer incitamentsstyring offentlige organisationer til strategier med fokus på at vækste. På den anden side er årlige sparerunder blevet hverdag i mange offentlige organisation.

Politiken bragte 23. august 2018 en artikel om de årlige 2% besparelser på kulturlivets budgetter. Joachim B. Olsen blev citeret for følgende

”grønthøstermetoden er et ord, der er opfundet af folk, der er modstandere af det. Så det er et meget ladet ord. Det er jo et omprioriteringsbidrag.”

Et upoleret ord ”grønthøsteren” konkurrerer her med et poleret ord ”omprioriteringsbidrag”. Betegnelsen grønthøster er nu ikke ny. Hvor den stammer fra står hen i det uvisse, men paralleller findes i andre lande. På engelsk bruges betegnelsen cheese-slicer. 

Også på det kommunale område konkurrerer upolerede ord med polerede ord.

Mange kommuner udarbejder hvert år fyldige beslutningsoplæg med beskrivelser af mulige besparelser til kommunalpolitikerne. Nogle kommuner bruger betegnelsen sparekatalog, andre taler om inspirationskatalog eller mulighedskatalog.

De politiske beslutninger, der træffes på baggrund af disse kataloger, fører til besparelser – nåh nej budgetforbedringer - og også ofte til fyringer – nåh nej afrekruttering og oprydning i organisationen. 

 

Budget snik-snak

På budgetområdet er nye ord opstået i kølvandet på vedtagelsen af budgetloven. På grund af lovens stramme et-årige budgethorisont er det igen blevet vigtigt for offentlige organisationer at ramme deres forbrug ved årsskiftet præcist på budgettallet. Overforbrug sanktioneres, underforbrug ofte ligeledes.

Det nye budgetregime har inspireret til adfærdsdynamikker med nye sjove betegnelser. Der tales blandt andet om, at det er vigtigt at indbygge stop-go aktiviteter og speederprojekter i de årlige aktivitetsplaner. Den sproglige kreativitet lader ikke noget tilbage.

LÆS OGSÅ OM PLIGTSLUDDER