Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Må bare ikke ske: Cykelstjerne misser OL på grund af manglende pas

OL 2024

26/07/2024 13:54

J. Bøgen

Han går helt sikkert glip af lørdagens enkeltstart.

En ting er at misse OL på grund af, at man ikke bliver udtaget.

En anden ting er at blive udtaget og så misse OL på grund af en skade.

Men forestil dig så, at du er helt fit for fight, er udtaget til OL, og fakisk er klar til at give den gas allerede dagen efter OL-åbningsdagen - og at du nu ikke kan få lov, fordi du mangler dit pas.

Det lyder som starten på en dårlig komedie, men ikke deste mindre er det præcis den situation, cykelstjernen Daniel Martinez står i lige nu.

Det skriver det colombianske medie Antena 2.

Misser enkeltstart - som minimum

Martinez, der var bedst efter Tadej Pogacar i Giro d'Italia, skal køre to canadiske løb om halvanden måned, og derfor har han givet sit pas til den canadiske ambassade for at søge om visum.

Problemet er, at han ikke har fået sit pas tilbage fra de canadiske myndigheder, og derfor kan han ikke komme ind i Frankrig og nå ind til Paris før i morgen, lørdag, hvor mændenes enkeltstart finder sted.

Det vides ikke, om colombianerne stiller Santiago Buitrago til start i stedet, men historien melder dog, at Martinez burde få sit pas tilbage før linjeløbet, som køres lørdag den 3. august.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.