I går kom regeringens forslag til, hvordan det offentlige forenkler arbejdsgange, så der er mindre papirarbejde og mere tid til nærvær med borgerne. ’Afbureaukratiseringsreformen’, hedder forslaget, som er det første af i alt seks.
Ernæringsscreening er nødvendigt papirarbejde
Regeringsudspillet ligger op til, at der skal ske en revision af reglerne om journalføring på sundhedsområdet og en forenkling af regler og dokumentationskrav i ældreplejen. Det står endnu uklart, hvilke konkrete regler, der skal fjernes på sygehusene og i det nære sundhedsvæsen.
Kost & Ernæringsforbundet vil i denne sammenhæng fremhæve nødvendigheden af at indføre systematisk ernæringsscreening af patienter eller typisk ældre borgere, som er i fare for at blive underernærede. Det er desværre en alt for udbredt opfattelse af, at man kan ’holde øje med underernæring’.
Kost & Ernæringsforbundet på DenOffentlige
Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.
”Underernæring kan ikke ses med det blotte øje. Og bare et enkelt kilos vægttab kan være alarmerende for særligt udsatte, fx ældre eller syge borgere. Her er dokumentation en gave, som betyder, at fagfolk eller de tværfaglige ernæringsteams kan sætte hurtigt ind. Netop fordi de screener og dokumenterer. Hvis vi kigger på de kommuner, der arbejder systematisk med at forebygge indlæggelser og undgå genindlæggelser, så ser vi, at det, der virker, netop er ernæringsscreening. Og tidlig indsats”, fastslår Ghita Parry, formand i Kost & Ernæringsforbundet.
Og det har vi som samfund en stor interesse i. For underernæring koster dyrt, både hvad angår livskvalitet for den enkelte og statens pengekasse.
Ud med puljetyranni
Kost & Ernæringsforbundet understøtter generelt et opgør med puljetyranniet, som regeringen også bragte på bane i sit udspil. Vi ser gerne at mange små puljer samles til måske færre men større puljer, så vi undgår forgæves bureaukratiske arbejdsgange.
Regeringen og satspuljepartierne fordelte for eksempel i forrige uge 13,2 millioner kroner til fem projekter om tværfaglige ernæringsteams. Man modtog imidlertid alt 37 ansøgninger fra kommunerne til et samlet beløb på 77,1 millioner kroner.
Behovet for at gøre noget ved underernæring blandt især ældre er altså langt større end den relativt lille pulje giver mulighed for. Regner man på hvor mange kompetente fagpersoner, der i 37 kommuner har brugt tid og ressourcer på at udfærdige ansøgninger og få dem gennem systemerne, er det ikke en fornuftig businesscase, når kun fem kommuner ender med at få del i puljen.
Vi så hellere, at ernæring i kommunerne blev til en ’skal opgave’ med den nødvendige finansiering, og at der bliver fulgt op fra centralt hold.
Kan aflaste de praktiserende læger
I regeringens udspil lægges der også op til, at lægerne skal aflastes administrativt, og at der nu skal igangsættes et analysearbejde, der kortlægger hvordan.
”Vi har flere faggrupper, der meget gerne træder til her og kan vejlede om livsstilsændringer, og især om effektive og holdbare kostomlægninger. Jeg håber derfor, at regeringen i denne reform eller i sundhedsreformen vil invitere os med til løsningsbordet, når der skal findes effektive veje til at aflaste de praktiserende læger. Vores medlemmer kan sætte ind med ernæringsindsatser, tidlig opsporing og en behandling, som vil gavne både borgere, læger og sundhedsøkonomi”, siger Ghita Parry.
FAKTA: Om afbureaukratiseringsreformen
De seks reformspor har fokus på:
1. Færre regler og mindre bureaukrati i den offentlige sektor
2. Digital service i verdensklasse
3. Bedre hjælp til borgere og familier med komplekse problemer
4. Bedre ledelse og rette kompetencer
5. Et mere sammenhængende sundhedsvæsen
6. Bedre sammenhæng i vejen til uddannelse og job
