SFI-rapporten ‘Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer − del II’ fra 2015 satte fokus på, hvordan 15-årige anbragte unge selv så på deres sundhed, fysiske trivsel, kostvaner og kroppe.
Rapporten bygger på interview med anbragte unge født i 1995 og unge fra samme årgang, der var hjemgivet fra en anbringelse, samt ikke-anbragte eller ‘almindelige’ unge.
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Undersøgelsen viser, at unge anbragte spiser sundere end de unge, der tidligere har været anbragt, og på nogle områder også sundere end ‘ikke-anbragte’ unge. Det er eksempelvis de anbragte unge, der mest sjældent spiser fastfood og drikker sodavand. Samtidig deltager seks ud af 10 anbragte unge i fritidsaktiviteter hver dag eller næsten hver dag. Det er også flere end blandt ikke-anbragte unge.
Den dårlige nyhed er, at de unge ikke tager deres gode kost- og motionsvaner med sig, når de flytter hjem til sig selv igen.
Kun halvdelen af de hjemgivne unge spiser morgenmad hver dag. 22 procent spiser sjældent frugt, og 17 procent spiser sjældent grøntsager. En ud af 10 hjemgivne spiser fastfood hver dag, og halvdelen drikker sodavand dagligt. 20 procent dyrker aldrig eller meget sjældent motion.
På andre områder har anbragte unge en række udfordringer, der er − næsten − lige så store som hjemgivnes og langt større end andre unges. Det gælder f.eks. rygevaner, syn på egen krop og vægt og egen oplevelse af helbred.
De gode vaner ryger ud sammen med de faste rammer …
Kost & Ernæringsforbundet på DenOffentlige
Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.
SFI har ikke taget forholdet til mad, motion, rygning og kost med, da de senest interviewede de unge fra 1995-årgangen, der nu er blevet 18 år. Men seniorforsker fra VIVE (som SFI nu er en del af) Mette Lausten siger, at selvom forskerne ikke ved nok om, hvorvidt de 18-årige tager de gode kostvaner med sig, når de hjemgives, så har hun ingen forventning om, at de fortsætter den sunde livsstil med frugt, grønt og motion.
− Der er ingen omkring dem, der bakker op om den slags, og de er ikke i stand til selv at holde fokus. Mange af dem har flere års anbringelse bag sig og ser det sandsynligvis som en stor frihed, at de selv kan bestemme, hvad de putter i munden, og hvornår. Eftersom det sunde har været en del af regelsættet i anbringelsen, så er det også det, der ryger ud sammen med de faste rammer, siger hun.
− Jeg tænker, at en del af dem kommer tilbage til den sunde levevis, når de når op i 20’erne, medmindre de er røget ind i kriminalitet eller misbrug. Men som unge voksne, der lige har forladt anbringelsen, er det ikke de gode kostvaner, der fylder blandt de ting, de kæmper med.
Fakta: Læs Socialforskningsinstituttets undersøgelse: Anbragte15-åriges hverdagsliv, del II
Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 9/2018
