I 2012 landede den daværende regerings 2020-plan på bordet med en hensigtserklæring om 60% økologi i de offentlige køkkener. Tak for kaffe. Det fik mange køkkener til at gispe, for med denne hensigtserklæring skulle der tænkes kreativt, ambitiøst og professionelt for at lykkes. For omlægning til økologi måtte helst ikke koste flere penge. Opgaven skulle løses inden for de eksisterende budgetter.
Når jeg nu 5 år efter ser ud over landkortet og de offentlige køkkener, må jeg både kippe med flaget og sætte en bekymret mine op.
Kost & Ernæringsforbundet på DenOffentlige
Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.
På den ene side har opgaven med økologiomlægning løftet stoltheden i vores fag. Mange har vendt hårnettet, tænkt helt nye tanker, lavet mad fra bunden, brugt sæsonens grøntsager og på alle måder fantasifuldt udnyttet hver en fødevare - uden at gå på kompromis med smag og ernæringsrigtig sammensætning.
På den anden side er jeg bekymret for, at der nu sker en økologisk tilbagerulning i de offentlige køkkener, for hvem dribler videre med ambitionerne fra 2020-planen? Hvis vi skal undgå en tilbagerulning, må politikere i regioner og kommuner komme ind i kampen og støtte op om økologi i de måltider, som dagligt serveres overalt til byens borgere på fx hospitaler, i daginstitutioner og på plejehjem.
Den økologiske dagsorden har på mange måder været en øjenåbner. Man kan kalde den en kærkommen ’disrupter’, som har tvunget både landbrug og køkkener til at gentænke arbejdsgange, det kulinariske og det faglige håndværk. Ved første øjekast er øko-kravet måske et benspænd, men på sigt en gevinst for fag, sundhed og miljø. For økologien sikrer mad uden pesticider, færre tilsætningsstoffer og renere grundvand. Det tror jeg, at enhver politiker gerne vil tage ansvar for og tilbyde sine borgere, patienter og næste generation.
Men det kræver, at nogen snart tør tage teten, sætte ord på en ny vision og handle derefter. Ellers risikerer vi at rulle hele økokataloget tilbage og miste, hvad er er brugt mange ressourcer på at opbygge og udbrede. Samtidig vil en tilbagerulning ridse dybt i brandet af Danmark som en innovativ økologisk nation.
Kost & Ernæringsforbundets medlemmer står for langt de fleste måltider i de offentlige køkkener. Hvis det ikke var for dem, var den økologiske ambition om 60% økologi aldrig nået så langt, som den er. De har grebet bolden med den politiske ambition og har driblet den langt videre. Det er jeg stolt af. De fortjener en kæmpe ros. Det har krævet dygtig ledelse og dygtigt håndværk, som kun madprofessionelle kan tackle.
Den offentlige sektor er typisk driveren, når politiske mål skal føres ud i livet. Den rolle påtager vi os gerne, for det kan vi. Der er mange gode eksempler på, hvordan stolte lokale politikere møder op, når pressen kommer forbi og skriver om økologisk mad, der giver mening.
Vi viser også gerne de gode eksempler frem, så vi kan dele viden og blive endnu bedre. Derfor inviterer jeg hermed regions-og kommunalpolitikerne til at besøge køkkenerne og stille spørgsmål, hvis der er tvivl eller behov for mere viden. Vi vil gerne høre jeres ambitioner for økologien, og for os som drivere i den offentlige sektor. Hvor skal vi hen, hvad kan vi hjælpe med?
