Fremtidens ældre er inspireret af eksotiske køkkener og trends om at spise frisk og gerne lokal mad, så de vil have flere retter at vælge imellem. De vil også efterspørge fleksible løsninger, så de selv kan tilberede maden, men uden at stå for indkøbene.
Det forudser ekstern lektor Bodil Just Christensen og professor Jørgen Dejgaard Jensen. De forsker begge i fremtidens ældremad på Københavns Universitet.
− Unge ældre har både viden, kompetencer og råd til at lave god hverdagsmad, og de har mobilitet og kræfter til at hoppe på cyklen og køre på havnen efter friske rødspætter. Men en dag har de ikke længere så mange kræfter, og så ønsker flere af dem graduerede løsninger fra den kommunale madservice, siger Bodil Just på baggrund af pilotprojektet ‘Appetit på det gode ældreliv’, hvor hun har interviewet 22 ‘unge’ ældre mellem 65 og 75 år om deres syn på mad.
Læs om tre inspirerende forsøg her
Hjælp til at købe ind
Det er nødvendigt at udvikle tilbuddet til hjemmeboende ældre, mener Bodil Just.
− I dag handler fleksibiliteten i de kommunale tilbud primært om, at man kan vælge at få mad fire dage om ugen fremfor alle syv. Det vil fremtidens ældre ikke nøjes med. De ser det som en daglig glæde at lave mad − at det er udtryk for egenomsorg. Samtidig ligger der en identitet i at lave sin egen mad. Så kan det godt være, at de ikke kan varetage alle steps i madlavningen, når de bliver ældre, men hvis de kan få hjælp til at købe ind et par gange om ugen eller få leveret råvarer fra kommunen, så har de håndelaget ved komfuret. Derfor skal kommunerne tænke i planlægning, indkøb og madlavning for at kunne servicere de ældre i fremtiden, siger hun.
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Dertil kommer, at madlandskabet har udviklet sig radikalt de seneste 25 år med etniske køkkener og fokus på, at maden skal være mager, grøn, grov, frisk og gerne lokal.
Læs formand Ghita Parry om at madservice skal mere end at mætte
− Begge dele indgår i de unge ældres madvaner, og selv om interviewpersonerne i mit pilotprojekt ikke er repræsentative, vil vi sandsynligvis finde den samme efterspørgsel i en større undersøgelse. Så kommunerne vil være nødt til at se på maden, de tilbyder, fra en bredere vinkel, siger Bodil Just.
Professor Jørgen Dejgård mener heller ikke, at kommende ældre vil være tilfredse med den variation i udbuddet, der er i dag. Han indgår i Eldorado-projektet, som handler om at forebygge underernæring og fremme trivsel hos ældre i eget hjem ved at optimere madservicen.
− Der vil komme flere ældre, som vil spare på kødet eller er vegetarer. Derfor er det relevant at undersøge, hvad det koster at brede antallet af retter ud. Krydderier koster ikke alverden, men det koster mere at producere flere hovedretter. Det er dilemmaet for kommunerne, siger Jørgen Dejgård, som selv er i gang med regnestykket.
Private fylder hullerne ud
Bodil Just er sikker på, at der vil ske forandringer i den kommunale madservice i løbet af de næste fem til femten år. Ellers vil der opstå et alternativt marked.
− Hvis ikke kommunerne løfter ansvaret, vil der være firmaer, som fylder hullerne ud. Måske vil mange ældre handle på internettet om 15 år, så det kan sagtens være, at de kommunale køkkener bliver udkonkurreret, fordi flere selv finder løsninger, siger hun.
Som en af de unge ældre i hendes pilotprojekt siger med et højt grin:
− Jeg vil hellere leve af pizza og sushi end have sådan noget udbragt mad. Man kan leve lang tid af pizza og sushi og hvidvin.
Kost & Ernæringsforbundet på DenOffentlige
Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.
Fremtidens ældre er vant til færdigretter i supermarkedet og take-away, fremhæver Jørgen Dejgård.
− De er vant til at finde alternativer og vil lettere kunne finde leverandører, som passer til deres smag. Det er mere uoverskueligt for nutidens ældre. Men et parallelt marked afhænger af, om den offentlige madservice holder fast i det traditionelle køkken eller følger med efterspørgslen, siger professoren.
Færre visiteres til ældremad
Det spiller også ind, at der allerede i dag er dalende efterspørgsel efter ‘trerumsbakker’ blandt den ældre generation. For ti år siden var 53.000 ældre visiteret til madservice mod nu 38.000. Et fald på 28 procent.
− Hvis antallet bliver ved med at falde, skal der måske tænkes i helt andre modeller for kommunal madservice. Måske vil vi se en højere grad af udlicitering, fordi private aktører kan fastholde stordriftsfordelene ved at producere til andre end kommunen, siger Jørgen Dejgård.
Det afhænger dog af, hvordan kommunerne regner, mener Bodil Just.
− Kommunerne vil selvfølgelig miste stordriftsfordele. Til gengæld kan der være penge at spare, fordi hjemmeboende ældre er sunde og selvhjulpne. Så det, kommunerne sætter til i køkkenet, kan de hente ind i hjemmeplejen. Måske ikke én til én, men det har også en værdi, at ældre trives, fordi de selv har indflydelse på, hvilken mad de vil spise, siger lektoren.
FAKTA: Bedre mad til ældre i eget hjem
På finansloven i 2017 blev der afsat en pulje på 25 mio. kr. Kommunerne kunne søge puljen, hvis de ville nytænke maden til borgere i eget hjem.
Nye ideer til ældre i eget hjem
Appetit på det gode ældreliv
Center for Livskraft har undersøgt, hvad de yngre ældre har af ønsker til mad, den dag de får behov for at få maden bragt. Undersøgelsen er et pilotprojekt.
www.livskraft.ku.dk
Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 10/2018
