I en undersøgelse som Onkologisk Tidsskrift har gennemført blandt et udvalg af kræftlæger erkender kræftlægerne på de ene side, at ernæring er afgørende for patienternes sygdomsforløb og overlevelse. Men siger på den anden side, at de hverken har kompetencer eller tid til at gøre en indsats. Jeg vil derfor indgående opfordre dem at delegere ansvaret for ernæringen til den kliniske diætist, der kan hjælpe patienterne med at få spist og valgt den mad, der kan hindre underernæring - og dermed forbedre behandlingen.
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Anders Mellergaard, kræftlæge på Herlev Hospital, siger i en kommentar til undersøgelsen, at han er overbevist om, at lægerne ville kunne forbedre overlevelsen, hvis de kunne hjælpe patienterne med at holde deres vægt. Det er nemlig dokumenteret, at kræftpatienter, der taber i vægt, har markant højere risiko for at dø. Men han erkender samtidigt, at der slet ikke bliver gjort nok for at sikre at patienternes ernæringstilstand er god. Og forklaringen er siger han, at der er mere prestige i at beskæftige sig med molekylær medicin end med kost. ’Ernæringslæren står lidt i skyggen af de nye teknikker som kemoterapi og immunterapi’, siger han. Og det har han uden tvivl ret i. Det understreges af undersøgelsens resultat, der viser at 88 procent af de adspurgte læger bekræfter, at kræftpatienterne er i særlig risiko for underernæring. Men samtidigt svarer 59 procent af lægerne, at der ikke sker nok på deres afdeling for at imødegå problemet.
For at leve op til ansvaret for patienternes ernæringstilstand giver lægerne typisk ansvaret videre til sygeplejerskerne. Men en undersøgelse som Kost & Ernæringsforbundet var med til at gennemføre for nogle år siden (se note) viser, at 75 procent af sygeplejerskerne først ernæringsscreener patienterne, når de har lidt et betydeligt vægttab. At ernæring også står langt nede på sygeplejerskernes prioriteringsliste. Og at også sygeplejerskerne mangler viden om ernæring.
Den viden kan de få hos den kliniske diætist. Men dels har hospitalerne samlet set skåret ned på antallet af kliniske diætister, dels er lægerne tilbageholdende med at henvise til diætisterne i den tro, at de alene har fokus på overvægt, fremgår det af undersøgelsen i onkologisk tidsskrift.
Kost & Ernæringsforbundet på DenOffentlige
Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.
Intet kan være mere forkert. Det skriver da også Tina Munk, ledende diætist på Herlev Hospital, i en kommentar til undersøgelsen, hvor hun forklarer, at de kliniske diætister er autoriseret sundhedspersonale som arbejder evidensbaseret med patienternes ernæring. De har den faglige viden og praktisk kunnen til at tilrettelægge en individuel ernæringsplan, som kan tage udgangspunkt i de ønsker og udfordringer som den enkelte kræftpatient kan have.
Der er helt sikkert ikke nogen nem opgave at få kræftpatienter til at spise tilstrækkeligt. Mange er udfordret af manglende appetit, kvalme, mundtørhed mv. Desto større grund er der til at rette et ledelsesmæssigt fokus på behandlingen i regionerne, hospitalsledelsen og på den enkelte afdeling, hvor samarbejdet mellem læger, sygeplejersker og diætister skal styrkes.
