Unge ernæringsassistenter vil noget med deres fag

Min drøm er at blive diætist eller fødevareforsker Sofie Bengtsson Baumgarten, 19 år, EUX-elev i centralkøkkenet på Herlev Hospital. Er færdiguddannet i sommeren 2019:    − Det er det fedeste i verden at føle, at man gør en forskel. Lige nu er jeg ved at lære om grøntsager i vegetarafdelingen i køkkenet, og bagefter skal jeg i diætafdelingen − vi har Danmarks største. Jeg er også måltidsvært, og når vi er oppe på afdelingen for at servere maden for patienterne og ser glæden hos dem, som normalt ikke har lyst til at spise, men som spiser 5-7 af ‘Herlevs Herligheder’ (næringsberigede mellemmåltider, red.), fordi der både er betjening og selskab, er det bare fantastisk. Vi giver også de ældre madpakker med hjem, når de udskrives − det er for at undgå genindlæggelser. Jeg får helt gåsehud bare ved at tale om det.   − Min interesse for faget stammer fra dengang, jeg som overvægtig ung var på Julemærkehjem. Her fik jeg lov at være med i køkkenet, og jeg tabte 15 kg, fordi jeg lærte, hvor vigtig ernæringsrigtig kost er. At tage uddannelsen på EUX er den perfekte løsning for mig, fordi undervisningen er meget teknisk, og jeg er lidt nørdet. Og så kan jeg også nemmere læse videre en dag. Min drøm er at blive diætist eller fødevareforsker og udvikle f.eks. proteinpulver og proteindrikke med andre smage end dem, vi har i dag.

− Min ambition og mission med faget er at gøre det tydeligt for vores samfund og stat, at vi er sindssygt vigtige. Vi kan alt muligt, og der skal være en af os på hver eneste restaurant. Vi skal sidde med i ledelsen, vi skal være med til at bygge sunde menuer op osv. Vi kan f.eks. være med til at påvirke udviklingen i overvægt, hvor mange giver op, selvom de godt ved, hvad de bør spise, fordi vi kan gøre en forskel med vores sunde mad − også i samarbejdet med kokkene. Men desværre er vi stadig lidt usynlige.     Vi skal have prestige ind i faget Matthias Hindberg Palmelund, 20 år, uddannet EUX-ernæringsassistent i juni 2018. Arbejder pt. i en vens frokostrestaurant på Frederiksberg:   − Lige nu tager jeg tingene, som de kommer − jeg er stadig ung, og verden er stor. Derfor har jeg ikke lagt mig fast på, hvad jeg skal med min uddannelse, men jeg er slet ikke bekymret for, om jeg kan få et job. Jeg kan være mere bekymret for, om vores uddannelse er ved at uddø. Der er jo færre og færre, som søger ind på den. Det skal vi have gjort noget ved. Og så skal vi sørge for at holde os opdaterede og ‘moderne’ i faget. Jeg synes, jeg har mødt lidt for meget ‘sådan plejer vi at gøre’ blandt nogle af de ældre kolleger.   − Vi skal have fat i de unge allerede i folkeskolen, hvor de fleste jo bliver sendt videre til gymnasiet. UU-vejlederne skal klædes bedre på. Jeg havde heller ikke hørt om uddannelsen, før jeg selv søgte på nettet på ‘noget med mad’, og så lød det jo bare vildt spændende, fordi der bliver gået i dybden med smag, ernæring osv. Så der skal nudging til. Vi skal f.eks. vise de unge, hvordan vi arbejder − og her synes jeg, at Skills (danmarksmesterskaberne for håndværkere, red.) er helt fantastisk og giver prestige til vores fag.   − Min plan er at videreuddanne mig inden for ernæring og sundhed, og så tænker jeg, at jeg om måske 15 år, når jeg har fået en del erfaring, gerne vil være faglærer. Så har jeg noget at give tilbage til faget. Jeg havde selv nogle meget passionerede og engagerede lærere, som var rollemodeller for mig. Den faglige stolthed, jeg mødte hos dem, vil jeg gerne selv give videre.     Fedt at opfylde ernæringsbehovet hos særlige målgrupper Amalie Søndergård-Petersen, 23 år, ernæringsassistentelev hos Mad & Måltider i Aabenraa, som laver mad til ældre borgere. Bliver udlært i januar 2019: 

− Jeg arbejdede som afløser på et plejehjem i to år, og da jeg så arbejdet i køkkenet, gik det op for mig, at jeg ville være ernæringsassistent. I øvrigt har jeg lige siden, jeg var lille, interesseret mig for mad og eksperimenter i køkkenet. Det kan jeg bruge nu, hvor jeg som ernæringsassistent både kan få lov til at være madhåndværker og lave mad til borgerne af lækre råvarer, give dem en sundere hverdag og være med til at gøre deres indkøbsvogne grønnere.   − Jeg vil gerne have et spændende job, hvor jeg kan blive ved med at udvikle mig fagligt. Men jeg vil også gerne gøre en forskel i hverdagen ved at hjælpe mennesker i alle aldersgrupper til et sundt liv. Jeg tror på, at mad kan mere end at mætte − næringsrig mad kan holde os sunde, raske og velfungerende fra vugge til grav. Og uanset om det handler om mennesker med tygge-synkebesvær, overvægt eller andre livstilssygdomme, så kan vi tilpasse kosten så den opfylder deres behov og passer til deres madkultur og præferencer. Det er noget af det fedeste ved at være ernæringsassistent.   − Jeg ville ønske, at TV ville vise et program om vores fag − eller bare en kort reklame. Det er vigtigt at gøre noget for at fange de unge tidligt. Uddannelsesvejlederne i folkeskolen præsenterer jo alle for handelsskole eller gymnasium − så allerede her kunne man gøre en forskel ved at få dem til at tænke vores uddannelse ind i vejledningen. Og så skal vi have fat i de unge via de sociale medier, som Kost og Ernæringsforbundet også gør med deres kampagne for uddannelsen lige nu.