Sociale tilbud har masser af plads til flygtningebørn

Sidste år slog antallet af uledsagede flygtningebørn rekord. 1.700 børn søgte asyl efter at have været på flugt i månedsvis, nogle årevis. Børnene har fået en hård start på livet, og står nu over for at skulle finde deres fodfæste i et nyt land, lære sproget, genoptage skolegang og etablere et liv tusindvis af kilometer fra deres forældre. Den udfordring skal vi som samfund hjælpe børnene med på bedste vis. Det bliver en kæmpe opgave for kommunerne ikke bare lige nu men i mange år fremover.

Netop nu ser vi, at børnene begynder at komme ud i kommunerne, der skal finde en tryg bolig og hverdag til børnene. For nylig kunne man i Danske Kommuner læse, at Roskilde Kommune  har svært ved at finde plejefamilier til børnene. Interessen har været stor, men mange er faldet fra og godkendelsen er tidskrævende. Jeg forstår godt, at mange familier falder fra, jo længere de kommer i processen.  Men jeg forstår også godt, at det kræver en grundig godkendelse. Vi står over for en opgave, som handler om langt mere end at finde en familie. Måske handler det ikke engang om at finde en familie.

Mange af de børn, der kommer hertil, er ikke nødvendigvis børn, der ikke har forældre. De er måske sendt på flugt af forældrene, forældrene er måske stadig undervejs eller de har kontakt til anden familie i Danmark.  Endelig er en stor del af børnene teenagere, der alligevel snart skal ud og stå på egne ben. Det handler om, at give børnene en tryg regelmæssig hverdag, hvor der både er plads til de individuelle hensyn og til eventuel behandling. Samtidig må vi erkende, at selvom børnene skal ind under den danske folkeskolelov, så begynder mange af børnene på et udgangspunkt, der ikke lige er egnet til en dansk folkeskoleklasse. Der er brug for intensiv  sprogundervisning, og så er der brug for at de finder sig til rette i en dansk folkeskole fra 8-15. Det kan være hårdt, når man måske har haft et ophold i sin skolegang på et år eller mere.

For at løfte opgaven er kommunerne derfor nødt til at se på den store kapacitet, der allerede er i den privat sektor. De specialiserede tilbud kan være den måske vigtigste samarbejdspartner for kommunerne i arbejdet med denne opgave. Der er i øjeblikket hundredevis af pladser i de specialiserede tilbud, som vi kan bruge nærmest fra den dag i morgen. Vi har bygningerne, specialskolerne og ikke mindst det specialiserede personale. Alligevel ser vi, at kommunerne  holder sig tilbage. Jeg tror, at det er en tilbageholdenhed, der skyldes en hensyntagen til barnet. Man synes måske ikke, at barnet hellere skal i plejefamilie, så de kan komme tilbage i en familie og bringes tilbage til barnelivet. Men ingen kan ikke erstatte deres familie. Det er ikke opgaven. Opgaven er at støtte børnene til en tryg opvækst med den specialviden, det kræver. Det ved jeg også, at mange plejefamilier er i stand til og gør rigtig godt. Men det er en så specialiseret opgave, at vi ikke kan løse det alene ad denne vej uanset de gode intentioner. De specialiserede institutioner og skoler skal på banen her. De kan og de vil.