Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

75.000 begik samme fejl: Risikerer dyr besked fra SKAT

Penge og økonomi

06/09/2024 12:29

J. Bøgen

470.000 huskede vigtig deadline - men tusindvis står i en knap så heldig situation.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag var der deadline for 470.000 danske virksomheder til at betale moms, og som forventet var der en del, der ikke nåede det i tide.

75.000 virksomheder fik nemlig ikke sendt betalingen afsted inden fristen – men det er faktisk en forbedring, skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilbage i 2019 var tallet langt højere, og ifølge Skattestyrelsen har der været et markant fald i virksomheder, der glemmer at betale deres moms.

Faktisk er antallet af "moms-forglemmelser" dalet med 45 procent siden da. Det betyder, at Skattestyrelsen nu skal foretage langt færre skøn over, hvad virksomheder skylder.

Også beløbet er faldet

Signe Gyldstoff Schmidt, underdirektør i Skattestyrelsen, er tilfreds med udviklingen:

“Vi har siden 2019 arbejdet målrettet på at få flere virksomheder til at indberette skatter og afgifter til tiden, og indsatsen bærer frugt. Antallet af de såkaldte foreløbige fastsættelser er næsten halveret.”

Men det er ikke kun antallet af forglemmelser, der er faldet. Det samlede beløb, som Skattestyrelsen skønner virksomhederne skylder, er også dalet fra 5 milliarder kroner i 2019 til 3,7 milliarder kroner i år. Det er en væsentlig nedgang, men arbejdet er ikke overstået endnu, ifølge underdirektøren:

“Vi mener dog, at vi kan få antallet af nye foreløbige fastsættelser endnu længere ned, samtidig med at vi sætter fokus på at nedbringe andelen af foreløbige fastsættelser, der forældes.”

Udbredt blandt nystartede

For nystartede virksomheder er glemte momsbetalinger et udbredt problem, og her arbejder Skattestyrelsen med at vejlede dem bedre, så der ikke bliver flere forglemmelser.

De mere erfarne virksomheder får til gengæld ikke samme bløde behandling – her falder hammeren hårdere. Hvis man misser fire betalinger, mister man ganske enkelt sin momsregistrering, og så er det slut med at drive forretning, før man har styr på regnskabet.

Hvor vejledning har haft en god effekt over for især nystartede virksomheder, har kontrol og sanktioner haft en god effekt over for en række øvrige virksomheder.

Det gælder fx virksomheder, der havde optaget coronalån, som risikerede at skulle tilbagebetale lånet straks, hvis virksomheden ikke fik indberettet moms, A-skat eller afgifter til tiden.

Så selvom mange stadig har svært ved at ramme betalingsfristen, er Skattestyrelsen optimistisk over den fremgang, der er sket de seneste år – og det virker som om, at en blanding af vejledning og skrappe sanktioner virker.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.