Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Folketingets Ombudsmand slår fast: Styrelse vidste, der ville være problemer

Penge og økonomi

04/04/2024 11:19

J. Bøgen

Han mener, man skulle have gjort mere for at undgå det kaos, der hersker lige nu.

Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023.

Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen.

I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien.

Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer.

Man vidste, der ville være problemer

Ombudsmanden konstaterer, at Vurderingsstyrelsen allerede inden offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger var bekendt med, at der kunne være problemer i situationer, hvor grundværdien oversteg ejendomsværdien.

Han konstaterer også, at det efter offentliggørelsen tilsyneladende var muligt for styrelsen forholdsvis hurtigt at imødegå problemerne for denne type vurderinger ved hjælp af justeringer af det it-system, der udarbejder vurderingerne.

På den baggrund er ombudsmanden enig med styrelsen i, at den kunne have gjort yderligere for at afdække fejlene i de foreløbige vurderinger forud for offentliggørelsen – også uanset at lovgiver på forhånd havde accepteret, at de foreløbige ejendomsvurderinger i visse tilfælde kunne ”ramme forkert” og hvile på ufuldstændige og urigtige oplysninger.

”Offentlige myndigheder bør tilrettelægge deres virksomhed på en måde, som i videst muligt omfang understøtter offentlighedens tillid, og det fremgår af lovforarbejderne, at et af formålene med ejendomsvurderingsloven fra 2017 netop var at genoprette tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger og gøre dem mere gennemskuelige. Efter min opfattelse har forløbet ikke været befordrende for befolkningens tillid til ejendomsvurderingerne, og jeg tror, at det kunne have været anderledes, hvis styrelsen havde været bedre til at afdække fejlene i de foreløbige vurderinger, før de blev offentliggjort”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Her kan du læse hele ombudsmandens udtalelse.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.