Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Godt nyt til flere tusinde danskere: Giver 124 millioner kroner i bonusser

Penge og økonomi

14/05/2024 06:17

J. Bøgen

Der er dog nogle betingelser, man skal opfylde for at få del i pengene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Loyalitet skal belønnes, når det er muligt.

Det er en del af LB Forsikrings DNA, og derfor melder selskabet allerede nu ud om den forventede loyalitetsrabat i 2024.

En rabat, der udbetales til december.

”Vores økonomi ser fornuftig og solid ud, og det skal selvfølgelig komme vores medlemmer til gavn. Derfor er jeg glad for at kunne meddele, at vores medlemmer allerede nu kan få at vide, hvad vi forventer at udbetale i loyalitetsrabat til dem ved årets udgang,” siger Jan Kamp Justesen, CEO i LB Forsikring.

Disse medlemmer får bonussen

For at få loyalitetsrabat i 2024 skal medlemmer af LB Forsikring have haft en indboforsikring i et af selskabets brands i mindst tre år.

Samtidigt afhænger udbetalingens størrelse af, hvor mange forsikringer, man har gennem LB Forsikring, årets rabatsatser og hvor længe, man har haft sin indboforsikring gennem LB. Der er en mindste udbetaling på 75 kroner.

”Som et medlemsejet selskab arbejder vi altid for fællesskabets bedste og for at flest mulige penge kommer retur til medlemmerne. Det sker enten via erstatningsudbetalinger, løsninger indenfor forebyggelse eller loyalitetsrabat. Det arbejder vi på hver dag, og det vil vi blive ved med,” lyder det fra selskabets CEO, Jan Kamp Justesen.

Den forventede loyalitetsrabat vil blive meldt ud til medlemmerne i løbet af maj måned på ’Min Side’ på lb.dk. Interesserede kan også læse mere om LB Forsikrings loyalitetsrabat her: Loyalitetsrabat (lb.dk)

LB Forsikring har lige over 420.000 medlemmer fordelt i hele landet.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.