Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ny aftale om gæld: Nu gøres eftergivelse betinget

Penge og økonomi

28/02/2025 07:28

J. Bøgen

Aftalen skal sikre, at borgere, der får en håndsrækning fra fællesskabet, ikke misbruger den hjælpende hånd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Borgere, der er hårdt økonomisk pressede, kan i helt særlige tilfælde få en hjælpende hånd fra samfundet og få eftergivet deres gæld til det offentlige helt eller delvist.

Med eftergivelse af gæld til det offentlige er der således tale om en håndsrækning fra fællesskabet.

Et bredt flertal i Folketinget er nu blevet enige om, at denne håndsrækning fremover skal komme med en betingelse om, at borgeren holder sig ude af kriminalitet.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Hammeren falder hårdt

Det er krænkende for retsfølelsen, hvis skyldnere, der har fået eftergivet gæld til det offentlige, efterfølgende begår kriminalitet og dermed ikke har gjort sig fortjent til fællesskabets hjælpende hånd.

Med aftalen er der nu en konkret model for, at alle, der får en hjælpende hånd fra fællesskabet, også har et incitament til at holde sig ude af kriminalitet, idet det vil få store økonomiske konsekvenser at begå kriminalitet, da gælden i så fald vil genopstå.

Med andre ord – hammeren falder hårdt, hvis du begår kriminalitet efter at have fået eftergivet gæld til det offentlige.

”Det er en stor chance, man får ved at få eftergivet sin gæld til det offentlige. Derfor må det heller ikke være en gratis omgang ved, at man potentielt kan vandre ud og begå kriminalitet uden konsekvenser for eftergivelsen. Derfor er jeg glad for, at et bredt flertal er enige i, at håndsrækningen fra fællesskabet skal komme med en række betingelser, så vi lader hammeren falde hårdt, hvis man begår kriminalitet efter en gældseftergivelse og dermed ikke gør sig fortjent til den hjælpende hånd, man har fået”, siger skatteminister Rasmus Stoklund (S).

Aftalen vil omfatte alle borgere, der helt eller delvist får eftergivet gæld til det offentlige, og indebærer, at gælden genopstår, hvis borgeren inden for en femårig periode fra eftergivelsen sigtes for kriminalitet, hvor der ved endelig dom idømmes fængselsstraf (betinget/ubetinget), forvaring, ungdomssanktion eller foranstaltning.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet står bag aftalen.

Mest Læste

Annonce

28/02/2025

Slip af med dine rygproblemer