2025 er gået i gang, og det betyder traditionen tro, at der er en række ting, der ændrer sig i den danske lovgivning.
Hvad der måske er mere interessant for mange er, at grænserne for, hvad man kan indbetale til sine forskellige opsparinger og stadig på fradrag, er blevet hævet.
Først og fremmest er grænsen for, hvad man kan få fradrag for at indbetale til sin ratepension, blevet hævet. I 2024 var grænsen 63.100 kroner, og i 2025 er grænsen hævet til 65.500 kroner.
Aldersopsparing varierer
Når det kommer til aldersopsparingen, er der imidlertid forskel på, hvad du kan indbetale, og det afgøres af, hvor langt du er fra pensionsalderen.
Hvis du er mere end 7 år fra pensionen kan du således indbetale op til 9400 kroner om året og få fradrag.
Hvis du har mindre end 7 år til pensionen, kan du imidlertid indbetale helt op til 61.200 kroner på aldersopsparingen.
Skattefri seniorpræmie, hvis du fortsætter med at arbejde
Endelig er der også blevet skuret på de beløb, du kan få i skattefri seniorpræmie, hvis du fortsætter med at arbejde, selvom du egentlig er nået pensionsalderen.
Det første år, du arbejder, efter du har nået pensionsalderen, lyder på 48.555 kroner (hævet fra 46.868 kroner i 2024).
Hvis du også tager det andet år med, efter du er nået folkepensionsalderen, lyder præmien på 28.902 kroner (hævet fra 27.898 i 2024).