Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vurderingsstyrelsen melder ud: Nu bliver betalingsfristen flyttet

Penge og økonomi

08/12/2024 11:36

J. Bøgen

Man arbejder desuden på en permanent løsning fra 2026 og frem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Normalt bliver ejendomsskattebilletterne udsendt i slutningen af november med betalingsfrist senest den første hverdag i januar og i august. Det udfordrer dog mange virksomheder med en betaling hen over juleferien og sommerferien. 

Derfor flytter Vurderingsstyrelsen udsendelsen af ejendomsskattebilletterne til februar 2025 med frist for betaling af første rate den 1. maj og anden rate til oktober. 

”Betalingsfristerne lige efter nytår passer ikke godt ind i virksomhedernes kalender. Det har vi lyttet til. Derfor udskyder vi første rate i 2025 til maj og anden rate til oktober, ligesom vi arbejder på at flytte betalingsfristerne permanent fra 2026 og frem,” fortæller Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen.

Giver virksomhederne bedre muligheder

Med flytningen går der længere tid mellem opkrævningstidspunktet og betalingstidspunktet. Udover at mindske presset omkring jul og sommerferie får virksomhederne dermed også bedre tid til at forholde sig til vurderingen og opkrævningen og evt. henvende sig hos Vurderingsstyrelsen med spørgsmål.

Vurderingsstyrelsen arbejder desuden på at etablere permanente nye frister for de kommende år, så virksomhederne får bedre tid til at betale ejendomsskattebilletten. 

Læs mere om, hvordan der betales ejendomsskatter for erhvervsejendomme her

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.