Der er voldsomme problemer på E20 Vestmotorvejen i retning mod Fyn.
Mellem Ringsted og Halsskov, mere præcist ved 37 Sorø, er en lastbil nemlig forulykket i en sådan grad, at frakørselssporet er helt og aldeles spærret.
Politi og redningsmandskab er på stedet, men i forbindelse med oprydningsarbejdet har man været nødt til at spærre begge spor i vestgående retning.
I skrivende stund er det "kun" højre spor og frakørslen, der er spærret, men der er oparbejdet svimlende 11 kilometer kø, som skal afvikles i løbet af eftermiddagen.
Vurderingen lyder lige nu, at man skal forvente op til en time og ti minutters ekstra rejsetid, og tingene bliver sandsynligvis værre i takt med, at der kommer flere biler på vejen.
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk