Fødevarestyrelsen har fået nok efter problemer med rengøring under de sidste 4 kontroller. Foto: Shutterstock
Fødevarestyrelsen har fået nok efter problemer med rengøring under de sidste 4 kontroller. Foto: Shutterstock

4 sure smileyer på 10 måneder: Populær kæde meldt til politiet

Politi

03/10/2022 15:00

J. Bøgen

Ejeren kalder det en hetz fra Fødevarestyrelsen.

På bare 10 måneder restauranten Vaca i Vestergade i Aarhus fået 4 mildest talt utilfredse smileyer, når Fødevarestyrelsen har været på besøg.

Det seneste visit var d. 19. september i år, og der blev det for meget for kontrollørerne.

Restauranten er nemlig blevet meldt til politiet, efter rengøringen i biksen fik den værst mulige bedømmelse.

Det skriver TV2 ØSTJYLLAND.

Fødevarestyrelsen ændrede i smiley-ordningen ved årsskiftet, derfor fremgår kontroller fra december ikke på listen over seneste kontroller. Foto: Screendump, findsmiley.dk

Rødlig og sort belægning

I rapporten står der blandt andet, at der kunne ses en rødlig belægning i øverste kant på opvaskemaskinen. Samtidig var der sorte belægninger ved afløbet i vaskesektionen.

Derudover var der produktrester på ydersiden af fryseren og på skraldespandene.

I juni havde Vaca i Aarhus også besøg af Fødevarestyrelsen, og her endte det med en bøde på 10.000 kroner.

I april fik rengøringen en noget bedre bedømmelse end ved vurderingen i september, men der blev alligevel observeret "mørk skimmellignende belægning" ved fryseren.

Helt tilbage i december sidste år var den så for alvor gal med håndteringen af fødevarer, da for eksempel majs blev opbevaret ved hele 17,1 grader (hvor der maksimalt måtte være 5 grader).

Også her fik restauranten en bøde på 10.000 kroner.

Det ser ikke for godt ud med smileyerne til Vaca. Foto: Screendump, findsmiley.dk

"Det er en hetz"

I december sagde Vaca-kædens ejer til TV2 ØSTJYLLAND, at han føler sig uretfærdigt behandlet af Fødevarestyrelsen. 

Det afviste styrelsen imidlertid med henvisning til, at de laver flere kontroller de steder, hvor der bliver konstateret fejl og problematiske forhold. Det er altså ikke et spørgsmål om, at Fødevarestyrelsen har set sig sure på Vaca, fordi det er Vaca, men fordi der før har været problemer ved kontroller.

Morten Hansson har generelt haft et stormombrust forhold til fødevarekontrollen. Han ejer også kæden Karma Sushi, der har været ramt af sure smileyer flere gange. Blandt andet i kædens restaurant i Frederiksgade i Aarhus. 

I juni sidste år fik restauranten en bøde på 50.000 kroner for at opbevare tun, der skulle have været smidt ud. Desuden var der direkte adgang til kloakken. I august 2021 var Fødevarestyrelsen på opfølgende besøg i Karma Sushi. 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.