Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Billetudbyder får bøde: Har vildledt forbrugerne

Politi

05/11/2024 09:04

J. Bøgen

Platformen skal af med 300.000 kroner som følge af afgørelsen.

Viagogo er af Østre Landsret blevet dømt til at betale en bøde på 300.000 kroner for vildledende markedsføring.

Viagogo, som udbyder en online markedsplads med salg af billetter til sports- og kulturbegivenheder, havde ikke oplyst tydeligt nok, at der kom leveringsomkostninger oveni billetprisen.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Viagogo er et schweizisk selskab, men har en dansk hjemmeside. Det var på den, at det ikke var tydeligt nok for kunderne, at der ville komme ekstra omkostninger i forbindelse med køb af billetter.

Blev først ikke præsenteret

Oplysningen om leveringsomkostningerne blev i den første del af gerningsperioden ikke præsenteret samtidig med, at produktet og dets pris blev præsenteret, og i den sidste periode blev oplysningerne vist i en fast sort bjælke placeret i tilslutning til hjemmesidens øverste sorte kant, mens produktets karakteristika og pris blev præsenteret midt i skærmbilledet på en visuelt set langt mere fremtrædende måde

I sin dom skriver Østre Landsret blandt andet:

”Efter en konkret helhedsvurdering af transaktionsforløbet på tiltaltes hjemmeside i den sidstnævnte periode, tiltræder landsretten af de grunde, som er anført af byretten, at tiltalte også i denne periode har tilsidesat sin oplysningspligt efter markedsføringslovens § 6, stk. 3, 2. pkt., ved ikke tilstrækkeligt tydeligt at have oplyst forbrugerne om leveringsgebyret. Landsretten har herved nærmere lagt vægt på, at oplysningen om, at den angivne billetpris var ”eksklusive leveringsgebyr”, alene er givet i en sort bjælke placeret i tilslutning til hjemmesidens øverste sorte kant, hvorimod produktets karakteristika og pris (købsopfordringen) er præsenteret midt i skærmbilledet på en visuelt set langt mere fremtrædende måde. Den valgte præsentationsform, hvor oplysning om leveringsgebyret ikke er givet i umiddelbar tilknytning til billetprisen, har kunnet aflede forbrugerens opmærksomhed fra, at der i tillæg til den oplyste billetpris skulle betales leveringsgebyr. Det er i den forbindelse også tillagt betydning, at den sorte bjælke med oplysning om leveringsgebyret i både mobil- og pc-versionen af hjemmesiden har været fastgjort øverst i skærmbilledet, hvorfor oplysningen om leveringsgebyret er forsvundet fra skærmbilledet, når forbrugeren har ”scrollet” ned på hjemmesiden for at gennemgå de udbudte billetter og priser.”

På mobilversionen af Viagogos hjemmeside fandt overtrædelsen sted i perioden fra 17. september 2018 til 12. august 2022. På pc-versionen af hjemmesiden fandt overtrædelsen sted i perioden fra 17. september 2018 til 6. april 2022.

I 2022 idømte Københavns Byret Viagogo en bøde på to millioner kroner for samme overtrædelse, og Viagogo ankede dommen til Østre Landsret. Modsat Københavns Byret fandt Østre Landsret ikke grundlag for at for at fastsætte bøden efter den bødemodel, som har været gældende siden 1. januar 2022, men anvendte i stedet de tidligere bødekriterier fra før lovændringen.

Forbrugerombudsmand, Torben Jensen, siger:

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.