Illustrationsbillede: Shutterstock
Illustrationsbillede: Shutterstock

Drenge antastet af mand i varebil - nu kommer politiet med nyt

Politi

23/02/2024 05:25

J. Bøgen

Politikredsen har fået et hav af anmeldelser i forbindelse med sagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nordsjællands Politi har modtaget et stort antal henvendelser i forbindelse med efterforskningen i en sag, hvor politiet har modtaget en anmeldelse om, at to drenge var blevet antastet af en mand i en varebil.

Desværre har ingen af de mange henvendelser og forskellige efterforskningsskridt pt. givet resultater i forhold til den aktuelle anmeldelse.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse, hvor man også fortæller, at politikredsen har taget initiativ til et møde med skoledirektørerne i politikredsen, for at orientere om politiets arbejde i den type sager og medvirke til at skabe større tryghed for børnene, deres forældre og i skolerne.

Stort antal henvendelser

I forbindelse med efterforskningen i en sag, hvor politiet har modtaget en anmeldelse om, at to drenge var blevet antastet af en mand i en varebil i Nivå, har Nordsjællands Politi modtaget et stort antal henvendelser om sorte varebiler.

”Vi tager denne type anmeldelser særdeles alvorligt, og de bliver undersøgt meget grundigt. Der er ingen tvivl om, at drengene i de her sager har haft en oplevelse af, at de har været ude for noget, som de er blevet urolige over og berørte af,” siger politiinspektør Svend Foldager, Nordsjællands Politi.

Han udtrykker samtidig en meget stor tak for de mange henvendelser fra borgerne, som politiet har modtaget.

Har sikret videoovervågning og teledata

Ud over at gennemgå alle de mange henvendelser, som er modtaget, er der foretaget efterforskningen, ligesom der er sikret teledata og videoovervågning fra området.

De berørte børn og deres forældre er blevet afhørt om hændelsen, og der foretages løbende gennemgang af politiet data for at undersøge, om der i andre lignende sager er signalementer, spor, og metoder, som går igen.

Desværre har ingen af de mange henvendelser og forskellige efterforskningsskridt givet resultater i forhold til den aktuelle anmeldelse og dermed heller ikke til identifikation af den omtalte mand eller bil.

Efterlyser hundelufter i anden sag

Det er desværre også tilfældet i en lignende sag fra Hørsholm. Her opfordrede Nordsjællands Politi specifikt en kvindelig hundelufter til at henvende sig til politiet, men der er endnu ikke kommet nogen henvendelse.

”Vi har desværre ikke på nuværende tidspunkt fået oplysninger eller spor i sagerne, som har kunne medvirke til at identificere de pågældende personer og klarlægge hændelsesforløbet yderligere. Og vi er afhængige af nye oplysninger fra borgere, for at kunne komme videre i efterforskningen. Hvis vi får nye oplysninger, som giver grundlag for at fortsætte efterforskningen, gør vi naturligvis det,” siger politiinspektør Svend Foldager.

Nordsjællands Politi har taget initiativ til en dialog med skoledirektørerne i de forskellige kommuner i politikredsen. Det sker med henblik på at orientere om politiets arbejde i denne type sager og medvirke til at skabe større tryghed for børnene, deres forældre og i skolerne.

”Det er fuldt forståeligt, at sådanne oplysninger skaber bekymring både blandt børn, deres forældre og i skolerne, og det er vigtigt, at der er en tæt dialog om den hændelse, som børnene har oplevet som meget ubehagelig. Samtidig er det afgørende, at vi ikke skræmmer børnene unødigt,” siger politiinspektør Svend Foldager.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.