Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Flere motorveje spærret, kaos på vejene

Politi

08/03/2023 08:53

J. Bøgen

Spejlglatte veje i størstedelen af landet giver store problemer i trafikken.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan godt være, det var i går, Danmark blev ramt af snestorm, men det er onsdag formiddag, trafikken for alvor er udfordret.

Kombinationen af gårsdagens nedbør og massiv nattefrost betyder nemlig, at store dele af landet lider under spejlglatte veje, og det har ført til flere uheld og spærrede motorveje.

Nordjylland

På E39 Hirtshalsmotorvejen, fra Hirtshals mod Aalborg mellem 7 Brønderslev S og rasteplads Vildmosen V betyder et uheld, at motorvejen simpelthen er spærret.

Politi og redningsmandskab er på stedet, oprydningsarbejdet forventes tidligst overstået kl. 09.00.

Trafikken ledes forbi via tilkørselssporet.

På E45 Nordjyske Motorvej, fra Hobro mod Aalborg mellem 31 Støvring S og 30 Støvring N, er højre spor spærret.

Også her er politi og redningsmandskab til stede, og tidshorisonten er ligeledes, at man tidligt forventer at kunne genåbne alle spor kl. 9.00

Østjylland

På E45 Nordjyske Motorvej er der sket flere uheld lige nord for Randers.

Blandt andet holder en lastbil på tværs af vejen og spærrer for trafikken umiddelbart efter rasteplads Glenshøj Ø i retning mod Aalborg.

Den seneste melding er, at der skulle være åbnet i et enkelt spor, men der er en meget lang kø, der skal afvikles, før trafikken kan glide normalt.

Derfor advarer Vejdirektoratet om, at man skal forvente længere rejsetid resten af formiddagen.

På Trafikinfo.dk kan man se, at der skulle være sket i alt tre uheld på strækningen, men det er uklart, om grafikken har lavet flere markeringer for de samme uheld.

Foto: Screendump, trafikinfo.dk

København

På E47 Motorring 3 fra Avedøre mod Lyngby er frakørsel 17 Jægersborgvej spærret på grund af havareret lastbil.

Vejhjælp er på stedet, og man forventer tidligst at genåbne for trafikken kl. 11.

Endelig er der på E20, E47 Køge Bugt Motorvejen tabt et bildæk i retning fra Avedøre mod Køge, helt præcist mellem 30 Solrød N og 31A Solrød S.

Vejhjælp er på vej for fjerne det.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.