Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Op til 35 minutters kø - flere uheld på motorvejene fredag eftermiddag

Politi

16/12/2022 15:37

J. Bøgen

Der meldes desuden om glatte veje i mange kommuner.

Den sidste fredag inden lillejuleaften byder på problemer for eftermiddagstrafikken.

Kombinationen af glatte veje og trætte trafikanter, der gerne vil hjem og holde weekend, er en uheldig kombination, og der er allerede sket flere uheld.

E47/E55 Sydmotorvejen har der været helt spærret ved Farøbroerne på grund af et uheld ved 42 Farø. Vejen er farbar nu, men der er er nået at komme 4 km kø, der nu skal afvikles.

I skrivende stund er der forlænget rejsetid på omkring 30 minutter, og der forventes normal trafik i løbet af eftermiddagen.

I Nordjylland har et uheld tidligere på dagen skabt kø på E45 Nordjyske Motorvej i retning fra Aalborg mod Nørresundby.

Køen starter mellem 24 Øster Uttrup vej og 10 Motorvejskryds Vendsyssel, og der er lige nu omkring 35 minutters forlænget rejsetid. Vejdirektoratet forventer normal trafik sidst på eftermiddagen.

I Trekantområdet er der sket 2 uheld, der begge spærrer mindst et spor på motorvejen.

E45 Østjyske Motorvej mellem 59 Hornstrup og 58 Hedensted er højre spor spærret i nordgående retning.

Der er ikke nogen tidsangivelse for, hvor meget ekstra rejsetid, man skal regne med, men ifølge trafikkortene begynder det at sande til allerede fra lidt før 59 Hornstrup.

Der er samtidig opstået kø i sydgående retning også, og den starter flere kilometer nord for 58 Hedensted.

Politi og redning er på stedet, og man forventer tidligst at være færdig med oprydningen kl. 16.

E20/E45 Sønderjyske Motorvej er der ligeledes sket et uheld. Her er det venstre spor, der er spærret mellem 63 Bramdrupdam og 62 Kolding Ø i retning fra Kolding V mod Kolding N.

Her forventes uheldet også at være ryddet op tidligst kl. 16, men der er allerede kø i begge retninger.

Særligt slemt er det i syd-/vestgående retning, hvor trafikken kører langsomt allerede før sammenfletningen af E45 og E20.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.