Hvor skal en dømt transkønnet kvinde afsone sin straf – i mand- eller kvindeafdelingen?
Det er et spørgsmål, der ikke er så let at besvare, og som rummer mange forskellige perspektiver og holdninger. Denne type sag rejser både juridiske, etiske og sikkerhedsmæssige dilemmaer, og netop derfor skal sagen behandles i Højesteret på mandag.
Det er en sag, der har vakt stor debat om, hvordan man bedst sikrer retfærdighed og hensyntagen til både den dømte og de øvrige indsatte.
Dømt for voldtægter som mand
Kvinden, der skiftede køn i 2014, har lagt sag an mod Kriminalforsorgen og Herstedvester Fængsel. Hun mener, at hendes rettigheder som transkønnet bliver krænket ved, at hun sidder i et mandefængsel.
Årsagen til, at sagen nu skal for Højesteret, er, at hendes anmodning om at afsone i et kvindefængsel blev afvist sidste år. Dommerne lagde stor vægt på kvindens tidligere grove voldtægtsdomme fra 1990'erne (før hun skiftede juridisk køn) og vurderede, at hun udgjorde en betydelig sikkerhedsrisiko for de kvindelige indsatte og ansatte i et kvindefængsel. Man frygter, at hun stadig kan udgøre en trussel og potentielt gennemføre overgreb i form af samleje.
Kvinden beretter imidlertid om chikane, nedgørelse og seksuelle krænkelser under sin afsoning i et mandefængsel.
LGBT+ er imod
LGBT+ Danmark kæmper blandt andet for transkønnedes rettigheder, men det betyder ikke, de støtter den dømte kvinde i sagen om afsoningssted.
I et interview med B.T. fortæller sekratariatschef i LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen, at hun har forståelse for, at det er stressende for den dømte kvinde at sidde i et mandefængsel, men organisationen har ingen interesse i, at hun skal afsone et sted, hvor det kan gå ud over indsattes og ansattes tryghed.
"Hvis vurderingen er, at hun vil være endnu farligere i et kvindefængsel end i et mandefængsel, må man jo indrette sig efter det," lyder konklusionen fra sekratariatschefen.
Der forventes dom i næste uge.
