Foto: Gjensidige
Foto: Gjensidige

Kan blive en dyr "fornøjelse": 4 af 10 danske forældre har ikke styr på dette

Politi

14/05/2024 14:52

J. Bøgen

Har du styr på, hvordan dækningen er?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når fodboldklubben skal til stævne i udlandet, eller lejrturen foregår uden for landets grænser, er det vigtigt at de børn, der deltager på turen, er dækket af en rejseforsikring.

Desværre er der dog blandt forældre stor tvivl om, hvordan børn er forsikret, når de rejser til udlandet med skole, fritidsklub eller idrætsforeningforening.  

Ifølge en undersøgelse svarer kun fire ud af ti, at deres barn er dækket af en privat rejseforsikring.

Hver anden svarer derimod enten, at barnet er dækket af skolens eller foreningens rejseforsikring, eller at de ikke ved, hvorvidt deres barnet er dækket af en kollektiv rejseforsikring.  

Undersøgelsen er lavet af Kantar Public for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.

Dybt bekymrende

Tallene i undersøgelsen er dybt bekymrende ifølge chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring, Louise Hertzum Andersen, der peger på, at forældre potentielt set sender deres børn på rejser til udlandet uden at være forsikret.

Hun mener, at ansvaret ligger hos forældrene, men at skoler og idrætsforeninger kan være behjælpelig med at informere om reglerne inden afgang.  

“Har man en rejseforsikring til sin husstand, vil ens barn typisk også være dækket herunder, også selvom barnet rejser alene med skole eller idrætsforening. Men det er alligevel bekymrende, at så mange ikke har styr på, hvorvidt deres barn er dækket, og derfor potentielt set sender dem på rejse helt uden forsikring,” siger hun og fortsætter:  

“Selvom ansvaret for at have sit barn forsikret naturligvis er forældrenes eget, så håber jeg at skoler, fritidsklubber eller idrætsforeninger vil være proaktive og huske forældrene på, at deres barn altså skal have en rejseforsikring, hvis de skal med på rejser, der går uden for landets grænser,” siger Louise Hertzum Andersen.  

Kan blive rigtig dyrt

Selvom en smuttur til Tyskland eller et sportsstævne i Sverige kan virke som korte og ufarlige ture, så kan det blive en rigtig dyr fornøjelse, hvis ikke man har styr på sit barns rejseforsikring, også selvom man har givet sit barn det blå sygesikringskort med på tur.  

“Hvis uheldet er ude på en rejse og ens barn ikke er forsikret, så står man selv med omkostningerne til behandling, eventuel hjemtransport samt transport- og opholdsudgifter i forbindelse med tilkald af forældre. Det blå sygesikringskort er en god start at have med, men også her vil man i mange europæiske lande selv skulle betale for behandling, mens en eventuel hjemtransport ikke er dækket af det blå sygesikringskort. Også derfor er det virkelig vigtigt, at man har styr på sit barns forsikringer,” siger Louise Hertzum Andersen.  

Hvis man er i tvivl om, hvordan ens rejseforsikring dækker, eller om ens barn er dækket af en rejseforsikring inden afrejse til udlandet, bør man altid tage fat i sit forsikringsselskab, og få afklaret tvivlen.  

Er dit barn dækket af en kollektiv rejseforsikring, hvis barnet rejser med skole, institution, fritidsklub, forening eller lignende? 

Ja, de er dækket på vores private rejseforsikring - 39 procent 

Ja, de er dækket af skole, institution, fritidsklub eller forenings rejseforsikring - 9 procent 

Nej - 13 procent 

Ved ikke - 39 procent 

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring i august og september 2023.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.