Spirituskørsel kan få alvorlige konsekvenser, og hvert år bliver der registreret spiritusrelaterede færdselsuheld. Men hvordan har udviklingen været de seneste år, og hvad karakteriserer de personer, som sigtes for spirituskørsel?
De seneste år har der været en stigning i antallet af sigtelser for spirituskørsel. Det toppede i 2020 med 17.000 sigtelser, og mænd tegner sig generelt for langt de fleste af sigtelserne.
Siden 2007 er hele ni ud af ti sigtede for spirituskørsel nemlig mænd, og det er særligt det unge segment, der ikke kan finde ud af at lade bilen stå
Kilde: Danmarks Statistik
Færre kører fulde, flere kører skæve
Spirituskørsel dækker i strafferetslig betydning både over promillekørsel, altså klassisk spirituskørsel, og kørsel under indflydelse af euforiserende stoffer.
Fra 2017 til nu har antallet af sigtelser for at køre under påvirkning af stoffer faktisk overhalet promillekørsel. Kigger man helt tilbage, er antallet af sigtelser for at køre med stoffer i blodet nærmest eksploderet fra blot 100 sigtelser i 2007 til hele 10.100 sigtelser i 2021.
Som et lille lys i mørket er antallet af sigtelser for promillekørsel imidlertid faldet betydeligt fra 14.500 sigtelser i 2007 til 6500 i 2021.
I løbet af de 14 år, analysen har kigget på, er mere end hver fjerde sigtelse rejst mod mænd i alderen 17 til 25 år.
Kvinderne kan dog heller ikke se sig fri for at være en del af statistikken, og det er særligt de yngste kvindelige bilister samt kvinder i 40'erne, der ikke kan finde ud af at lade bilen stå.
Uddannelsens længde har afgørende betydning
Det lyder måske mærkeligt, men dykker man ned i tallene, viser det sig faktisk, at der er en sammenhæng mellem ens uddannelsesniveau, og om man kan finde på at køre bil i påvirket tilstand.
Af dem, der blev sigtet for spirituskørsel i 2021, havde 56 pct. grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Til sammenligning havde 23 pct. i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse.
Blandt de sigtede for spirituskørsel var det 9 pct., der havde en videregående uddannelse, hvor det i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen var 36 pct.
