Selv hvis lemurerne ikke vinker til dig, kan du sagtens bevæge dig i nærheden af dem. Foto: Shutterstock
Selv hvis lemurerne ikke vinker til dig, kan du sagtens bevæge dig i nærheden af dem. Foto: Shutterstock

Pelsdyr på flugt: Har du set de to Madagascar-dyr?

Politi

21/06/2022 14:01

J. Bøgen

Givskud Zoo har i over en uge ledt efter to eventyrlystne pelsklumper - uden held.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du befinder dig i nærheden af Givskud, skal du måske holde øjnene lidt ekstra åbne: Det kunne jo være, der pludselig stod et pelsdyr og dansede til "I Like to Move It".

Okay, måske ikke det mest realistiske scenarie, men ikke desto mindre er der lige nu to lemurer på fri fod - den samme slags dyr, som den velkendte karakter Kong Julien fra Madagascar-filmene.

De slap faktisk ud fra Givskud Zoo allerede d. 12. juni. Siden har de ansatte forsøgt at fange dem, men altså uden held.

Direktøren for Givskud Zoo, Richard Østerballe, forklarer til TV2 SYD, at lemurerne slap ud gennem en sluse, hvor parkens gæster kan gå ind og besøge dyrene. Man har endnu ikke fundet ud af, hvordan de to flugtfanger bar sig ad med at komme ud.

Set flere gange - senest ved motorvejen

Sidst de to pelsklumper blev set var mellem Givskud og Midtjyske Motorvej søndag aften.

I en lang periode befandt de sig ellers i en gruppe træer lige uden for Givskud Zoo. Her forsøgte parkens medarbejdere også flere gange at fange de to lemurer - uden succes.

Men hvorfor er det så svært at fange de to? Forklaringen er simpel: De er bladspisere.

"Det er meget irriterende. Vi har haft fælder med mad ude, men det nytter jo ikke noget, når de ikke er sultne" siger Richard Østerballe til TV2 SYD med et grin.

Han understreger, at dyrene på ingen måde er farlige for mennesker. Det er faktisk også muligt at komme meget tæt på dem, men "du har ikke en jordisk chance for at fange dem med hænderne", fortæller Richard Østerballe.

Forsøg at lokke dem ind i en bygning

Hvis du ser de to undvegne lemurer, må du meget gerne ringe til Givskud Zoo på 75 73 02 22.

Alternativt er du også velkommen til at forsøge dig med at lokke dem ind i en bygning. Som lokkemad kan du bruge æbler, bananer eller lignende typer frugt.

Og som sagt: Du kan være ganske rolig, de er ikke farlige.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.