Pas på i trafikken, hvis du har et smartwatch - det kan blive en dyr fornøjelse. Foto: Shutterstock
Pas på i trafikken, hvis du har et smartwatch - det kan blive en dyr fornøjelse. Foto: Shutterstock

Nu kan du få en bøde for at se på dit ur

Politi

29/06/2022 21:33

J. Bøgen

Det lyder sindssygt, men den er god nok!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pas godt på med, hvad du bruger dit ur til, når du er ude i trafikken.

Ja, du kan godt tjekke, hvad klokken er, men hvis du modtager en mail eller sms, imens du har øjnene på håndleddet, er du allerede på kant med loven.

Og det gør ikke nogen forskel, om du holder for rødt og lige vil se, hvad din kollega har sendt dig.

Det kan man læse i et svar på et læserbrev i Horsens Folkeblad.

Det er smartwatches, der er problemet

Som du nok kan gætte dig til ud fra det ovenstående, så er det netop smartwatches, der er problemmagerne.

Afsenderen på læserbrevet skriver, at han selv har oplevet at holde for rødt og lige besvare en sms med sit ur. Uheldigvis var der en betjent, der opdagede, hvad der foregik, og så kom bødeblokken frem.

I svaret på læserbrevet forklarer to advokater nemlig, at smartwatches sidestilles med et kommunikationsapparat ligesom din telefon.

Det er paragraf 55 a, stk. 1, der handler om dette emne, og der står:

"Kommunikationsapparater skal forstås som enhver form for elektrisk eller elektronisk produkt, der kan kommunikere."

Det afgørende er altså, om dit smartwatch kan bruges til at kommunikere med omverden, og det må man sige, at de fleste smartwatches kan.

Så konklusionen må være: Brug kun dit smartwatch til at se, hvad klokken er - også selvom du holder stille i trafikken.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.