Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Østjyde havde indbrud i sit hjem - da han så opslag på Facebook, lagde han en plan

Politi

07/07/2023 05:16

J. Bøgen

Forbrydelse betaler sig ikke!

D. 30. juni 2023 er en dag, en 37-årig mand fra Hinnerup nord for Aarhus uden tvivl husker alt for godt.

Det var nemlig den dag, en indbrudstyv valgte netop den 37-åriges hjem som et mål for sine ugerninger, og resultatet blev, at tyven stak af med hele fem dyre ure.

Men en lille uge efter, helt præcist d. 4. juli, faldt det uheldige 37-årige offer over et opslag på Facebook, hvor han syntes, noget virkede bekendt.

Og ganske rigtigt: Det var et opslag fra en, der havde fem dyre armbåndsure til salg - og ud fra billederne kunne den 37-årige mand genkende sine ejendele.

Men i stedet for blot at melde sælgeren til politiet, valgte offeret at lægge en effektiv, og uden tvivl mere tilfredsstillende, plan for at få skovlen under forbryderen.

Aftale i Aarhus

Urenes sande ejermand valgte nemlig at kontakte sælgeren af de fem stjålne ure og udgive sig for at være en interesseret køber.

Det endte med, at de to mænd aftalte at mødes i Aarhus, men da en 20-årig mand dukkede op med fem armbåndsure i en pose på det aftalte sted på det aftalte tidspunkt, fandt han hurtigt ud af, at den 37-årige mand ikke var mødt op alene.

Efter at have sat mødet i stand, kontaktede urenes rigtige ejermand nemlig Østjyllands Politi, og da "handlen" så skulle finde sted, gav betjentene sig til kende.

Mere interessant i tyvens hjem

Ikke overraskende fik det den 20-årige mand til at tage benene på nakken i et forsøg på at undslippe ordensmagten, men det tog ikke lang tid, før betjentene havde indhentet og anholdt ham.

Han blev i første omgang sigtet for hæleri ved at have solgt stjålne varer, og da politiet senere ransagede mandens adresse, blev han også sigtet for besiddelse af to macheter, som man fandt i mandens hjem.

Og den 37-årige? Han havde såmænd både kvitteringer og andre beviser for, at urene faktisk var hans, og derfor nåede han ikke at være uden sine fem armbåndsure i mere end omkring en uges tid.

Kilde: Østjyllands Politis døgnrapport

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.