Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Pas på: Her kan du snart få et års fængsel for at "hygge dig", hvis du ikke er gift

Politi

06/12/2022 10:00

J. Bøgen

Loven gælder både indbyggere og turister.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du er i gang med at planlægge din næste ferierejse, skal du lige tænke over, hvad du har tænkt dig at foretage dig på turen.

For i verdens tredjestørste demokrati, Indonesien, har parlamentet netop vedtaget en lov, der potentielt kan koste dig op til et års fængsel - og det er altså ikke for at gøre noget, der normalt bliver betegnet som ulovligt.

Det, der nu bliver gjort ulovligt, er nemlig at have sex, hvis du ikke er gift.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Derudover kommer der også et forbud mod at fornærme præsidenten og statslige institutioner, ligesom man heller ikke må give udtryk for synspunkter, der ikke flugter med statens ideologi.

De kontroversielle nye love gælder både for indonesere og udlændinge.

Det betyder altså, at du for eksempel kan risikere et år bag tremmer, hvis du er med kæresten en tur til Bali (som ligger i Indonesien), og I vælger at hygge jer lidt med noget lagengymnastik.

Hvad straffen bliver for at komme med udtalelser, som ikke flugter med statens ideologi, vides ikke umiddelbart.

Voldsomme demonstrationer ved tidligere version

Selvom loven er blevet vedtaget af det demokratisk valgte parlament, er det mildest talt ikke alle indonesere, der er begejstrede for den nye lov.

Da en tidligere udgave af den nye, kontroversielle lov blev behandlet tilbage i 2019, førte det således til landsdækkende protester med titusindvis af deltagere.

Heller ikke erhvervslivet er glade for de nye lovstramninger. Faktisk har flere erhvervsorganisationer direkte advaret regeringen om, at det kan skade Indonesiens omdømme og økonomi som blandt andet turistdestination, hvis loven blev gennemført.

Indonesien har den største befolkning af muslimer i verden. Landet har de seneste år oplevet en stigning i religiøs konservatisme.

Demokrati i frit fald

Kritikerne mener, at loven repræsenterer et "stort tilbageslag" i at bevare demokratiske friheder efter den autoritære leder Suhartos fald i 1998.

"Vi går baglæns. Undertrykkende love burde være afskaffet, men lovforslaget viser, at argumenterne fra forskere i udlandet er sande – at vores demokrati uden tvivl er i tilbagegang," udtaler Amnesty Internationals direktør for Indonesien, Usman Hamid, til nyhedsbureauet AFP.

De nye love træder i kraft i 2025.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.