Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Snestorm på vej - op til 40 centimeter tirsdag

Politi

06/03/2023 11:45

J. Bøgen

Det er vist en god idé at tage en arbejdsdag hjemme tirsdag ...

Vil nogen være søde at fortælle vejrguderne, at det er blevet marts? Altså, at vinteren er forbi, og det er blevet forår?

Hvis nogen har været så venlige at sende en besked til dem, der sidder og kontrollerer vejret, så er telegrammet enten ikke nået frem, eller også er vejrguderne komplet ligeglade.

Fra mandag aften og frem til tirsdag eftermiddag har DMI nemlig udsendt et kategori 2-varsel om regulær snestorm i det nordlige og centrale Jylland.

For, at noget kan kategoriseres som en snestorm, kræver det, at det skal være frostvejr, der skal falde mere end 10 cm. sne, og det skal blæse mere end 10 meter i sekundet - alt sammen inden for seks timer.

Sådan rammer det

Varslet gælder fra og med Hedensted Kommune og så ellers alle de jyske områder, der ligger nord for.

Der er desuden udsigt til sne/slud og pænt med vind i resten af landet også, men altså ikke noget, der kan kategoriseres som snestorm.

I de varslede områder vil det begynde at sne mandag eftermiddag eller aften, og samtidigt vil vinden tiltage fra øst, så en snestorm efterhånden bliver en realitet. I løbet af tirsdagen går vinden om i nord, og det er først om eftermiddagen at snevejret ophører.

De samlede snemængder ventes at nå om mellem 15 og 30 cm, men lokalt kan der måske komme 30-40 cm. Så der kommer en del sne som vinden kan kaste rundt med og danner snedriver af.

Temperaturen vil ligge omkring frysepunktet, men falde i løbet af tirsdagen til mellem 2 og 3 graders frost.

Men som sagt spares resten af landet ikke for barskt vintervejr i årets første forårsmåned. Her kommer der blandede nedbørsformer i form af sne, slud og regn.

De blandede nedbørsformer skyldes at temperaturen her vil ligge fra frysepunktet til 4 graders varme.

Ud på dagen falder temperaturen dog igen, så nedbøren primært vil falde som sne.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.