Flere uheld skaber udfordringer i morgentrafikken mandag. Foto: Shutterstock
Flere uheld skaber udfordringer i morgentrafikken mandag. Foto: Shutterstock

Uheld på flere motorveje, sådan påvirkes morgentrafikken

Politi

26/09/2022 08:28

J. Bøgen

Der er både problemer på Sjælland og to steder i Jylland.

Mandag morgen giver problemer for de danske billister, da der har været hele 3 uheld på motorveje rundt om i landet.

Sjælland

På Køge Bugt Motorvejen var der tidligere på morgenen et uheld omkring Solrød i nordgående retning. Der er sådan set ryddet op efter uheldet, men der er en voldsom kødannelse, der først forventes afviklet efter myldretiden er overstået. Ifølge TV 2 skal man forvente op mod 40 minutters ekstra rejsetid.

På Hillerødmotorvejen i sydgående retning holder der et havareret køretøj i venstre spor, og det skaber allerede voldsom kø. Vejhjælp er på vej, men er altså ikke fremme endnu, så regn med, at det vil tage en rum tid, inden situationen her er løst.

Sydøstjylland

På E45 Østjyske Motorvej i sydgående retning er der sket et uheld i frakørselssporet ved 59 Hornstrup. Vejhjælp er på stedet, og man kan passere med forsigtighed, men overvej at tage en anden afkørsel, hvis det er muligt.

Nordjylland

På E45 Nordjyske Motorvej er der sket et uheld i sydgående retning mellem 34 Hobro N og 35 Hobro V. Politi, redning og vejhjælp er på vej, og man forventer, at uheldet er ryddet omkring kl. 9.

Følg med i den direkte trafikudvikling i Danmark på Trafikinfo.dk.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.