Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vil have strengere straf: Anklagemyndigheden anker dom over Mia Skadhauges morder

Politi

13/07/2023 12:10

J. Bøgen

Den dømte har allerede anket til landsretten med påstand om frifindelse.

Umiddelbart efter, 38-årige Thomas Thomsen blev idømt forvaring for drabet på den sygeplejerskestuderende Mia Skadhauge Stevn, ankede han på stedet.

Han havde erkendt usømmelig omgang med lig, men han nægtede de andre anklager bestående af mord og voldtægt.

Det endte som bekendt med, at han blev dømt for både usømmelig omgang med lig, drab og forsøg på voldtægt, da Retten i Aalborg ikke fandt det bevist, at der var blevet gennemført en voldtægt.

Det mener anklagemyndigheden imidlertid er forkert, og nu har man valgt at kontraanke, da man mener, Thomas Thomsen skal idømmes en strengere straf.

Det oplyser anklagemynighedens pressetjeneste til Ritzau.

Vil have skærpet straffet

Når sagen skal for landsretten, går statsadvokaten efter, at der skal ske domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet.

Det vil altså sige, at anklagemyndigheden mener, at Thomas Thomsen skal dømmes skyldig for både drab, usømmelig omgang med lig OG voldtægt, og ikke bare forsøg på voldtægt.

Ved Retten i Aalborg gik anklagemyndigheden efter en livstidsdom, men det endte i stedet med, at Thomas Thomsen blev idømt forvaring.

Det er ikke blevet uddybet, om statsadvokaten vil gå efter livstid igen, når sagen skal for retten igen.

Forskellen på forvaring og livstid

Både forvaring og livstid kan i teorien vare resten af livet, men der er imidlertid nogle forskelle, der er værd at bemærke.

Forvaring er nemlig formelt set ikke en straf, men i stedet en foranstaltning, som man bruger i stedet for straf, hvis den dømte anses for at være særligt farlig.

Dommen er tidsubestemt, men efter tre års forvaring har Kriminalforsorgen pligt til at vurdere, om forvaringen skal fortsætte. Efter de tre år, skal vurderingen finde sted hvert år, indtil vedkommende eventuelt bliver løsladt.

I tilfælde, hvor en forvaringsdømt er fundet skyldig i forbrydelser, der kan give op til livstid, kan man dog først efter ti år få prøvet, om man er berettiget til udgang.

Livstid er derimod lovens strengeste straf, og her kan en livstidsfange først blive prøveløsladt efter 12 år bag tremmer. Her er det også Kriminalforsorgen, der træffer afgørelsen på baggrund af indsdtillinger fra det fængsel, hvor den dømte afsoner.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.