2700 færre offentligt ansatte.
Det vil være konsekvensen af, at Store Bededag bliver afskaffet.
Tallet er kommet frem under en orientering i Beskæftigelsesministeriet, og flere partier bekræfter overfor TV 2, at det var, hvad der blev sagt.
Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann, er efter eget udsagn dybt rystet over, at det virker til at være 100 procent sikkert, at Store Bededag bliver afskaffet.
Han fortæller videre, at der hverken er lagt op til forhandlinger eller folkeafstemning om afskaffelsen.
Også fra den anden side af folketingssalen lyder der kritik. Enhedslisten kalder således regeringens forslag for et indgreb i overenskomsterne.
Baggrunden for den beskyldning er, at forslaget vil mindske lønningsposen for timelønnede, fordi helligdagsbetaling frafalder. Derfor vil timelønnede, der fremover skal arbejde på den samme dato, få betydeligt mindre i løn for den samme dags arbejde.
SF er ligeledes voldsomt utilfredse med, hvad de hørte på orienteringsmødet. Har lyder kritikken særligt på, at det er magtfuldkommenhed fra regeringens side, når der er lagt op til bare at tromle forslaget igennem uden at sende det igennem Folketinget eller forhøre sig hos fagbevægelsen eller arbejdsgiverne.
Afskaffelsen af den særlige helligdag skal, ifølge regeringen, bruges til at finansiere forsvaret, så Danmark kan nå op på NATO-målsætningen om at bruge to procent af bnp på forsvaret.
Ifølge Finansministeriets opgørelse vil afskaffelsen af Store Bededag give 3,2 milliarder kroner ekstra i statskassen hvert år.
I går kom det frem, at danskerne øjensynlig bliver kompenseret for afskaffelsen af helligdagen med et nyt ferietillæg til månedslønnede. Det vil lyde på o,5 procent af ens årsløn.
