Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Afsløring om ny reform: Det vil ramme nuværende også

Politik

05/03/2024 13:59

J. Bøgen

Det betyder, nogle vil være tvunget til at tage lån.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I december 2023 blev der vedtaget et bredt politisk forslag om en reform af SU-systemet.

Regeringen, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti blev således enige om, at det sjette SU-år skulle afskaffes.

Reformen kan først træde i kraft efter et nyt Folketingsvalg, som, medmindre der bliver udskrevet valg før tid, vil finde sted senest efteråret 2026, men hvis reformen bliver gennemført, er det ikke kun fremtidige studerende, der bliver ramt.

Det er nemlig også nuværende studerende, der vil skulle vinke farvel til det sjette SU-år.

Det skriver Politiken.

Nogle må tage SU-lån

Det er et folketingssvar fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), der bekræfter, at også nuværende studerende, der bruger mere end den normerede tid på uddannelsen, vil blive ramt.

SF er ikke blege for at kalde konsekvenserne for urimelige, fordi de nuværende studerender, der bliver ramt, ikke har haft mulighed for at handle efter det tidligere.

Ministeren mener imidlertid, at det er rimeligt, at nogle må tage SU-lån i deres sidste uddannelsesår. Et af argumenterne her lyder, at systemet i forvejen er meget generøst.

SU-systemet er delt op i klip, og for hver måned, man modtager SU, bruger man et klip. Det nuværende system giver studerende 70 klip, svarende til seks år, men med den nye reform vil det tal blive sat ned til 58 klip, svarende til fem år.

Satsen for udeboende på videregående uddannelser er 6.820 kr. pr. måned før skat i 2024.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.