7 ud af 10 danske lønmodtagere ønsker, at det skal være gratis at gå til tandlæge.
Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere fra Tænketanken Cevea.
Mest bemærkelsesværdigt er det, at opbakningen er næsten lige så stor blandt de højtlønnede (71 procent) som blandt de lavtlønnede (79 procent).
Enighed på tværs af partier
Også på tværs af politiske overbevisninger er der bred opbakning, selvom det ikke er alle partier på Christiansborg, der synes, det er en god idé.
Blandt regeringspartiernes vælgere er det omtrent 2 ud af 3, der mener, at tandlægeregninger skal betales af det offentlige.
Blandt den blå oppositions vælgere er der ca. 7 ud af 10, der er enige.
Opbakningen er allerstørst blandt den røde oppositions vælgere, hvor 86 pcrocent er enige.
”Vi ved, hvor stor en effekt tandsundhed har på vores ve og vel. Samtidig ser vi en enorm socioøkonomisk skævhed i, hvor ofte folk går til tandlæge. Det er virkelig mærkeligt, at vi i et land som Danmark får gratis behandling, hvis vi brækker et ben eller har en fodvorte, men at vi skal have pungen op af lommen, hvis vi knækker en tand,” siger Magnus Thorn Jensen, senioranalytiker i Cevea og forfatter bag analysen.
Gratis tandlæge i kroner og øre
Hvis alle danskere skal have gratis tandlæge, vil det koste staten omkring 11 milliarder kroner.
Det er baseret på antagelsen om, at alle vil gå lige så ofte til tandlæge, hvis det er gratis, som de rigeste 25 procent gør i dag.
I gennemsnit går de rigeste dobbelt så ofte til tandlæge som de fattigste. Det er værd at bemærke, at sådanne forskelle mellem indkomstgrupper ikke ses i danskernes besøg hos almen læge, hvor der som bekendt ikke er brugerbetaling.
I analysen har Cevea også spurgt lønmodtagerne, om de er villige til at betale mere i skat, når pengene går til at styrke velfærden. Her er det 75 procent af de lønmodtagere, som ønsker offentligt betalt tandlæge, der også er villige til at betale 1 procent mere i skat.
Hæves skatten med 1 procent, vil statskassen få omtrent 10 milliarder ekstra ind om året.
Selvom folk højest sandsynligt vil gå mere til tandlæge, hvis det blev gratis, end de gør i dag, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det tilsvarende bliver dyrere for det offentlige på sigt.
Hyppigere tandlægebesøg vil sandsynligvis medføre bedre forebyggelse af alvorlige tandsygdomme, og en generel forbedring af sundhedstilstanden hos nogle af dem, som i dag ikke kommer til tandlægen.
En farbar vej mod offentligt betalt tandlæge
En udvidelse af tandplejeordningen, så den dækkes af den offentlige sundhedsforsikring, vil uden tvivl være dyrt for statskassen.
Dertil kommer, at det kan blive en udfordring at møde en eventuel øget efterspørgsel nu og her med det nuværende udbud af tandlæge og tandplejere.
Derfor kan det være nødvendigt, at udvidelsen sker i etaper over en længere årrække.
For at komme i gang, foreslår Cevea følgende:
Egenbetalingen bør sløjfes for danskere med de laveste indkomster. Selvom blandt andre kontanthjælpsmodtagere kan få tilskud til tandbehandling i dag, er ordningen langt fra tilstrækkelig.
Der bør indføres et tilskud til danskere, som har tandsygdomme som bivirkning af medicin, som også Tandlægeforeningen foreslår. Blandt andet medicin mod visse psykiske lidelser kan være årsag til tandsygdomme.
Den øvre aldersgrænse for den vederlagsfrie børne- og ungdomstandpleje bør fortsætte med at stige fra de planlagte 21 år i 2025. Årgangen, der fylder 19 år i 2023, har som den første årgang adgang til gratis tandpleje i et par år. Men når de fylder 22 år i 2026, vil de med de nuværende regler overgå til brugerbetalt tandpleje. Det er oplagt at indfase fri og lige adgang til tandlæge for alle ved at lade de nye årgange beholde den gratis tandpleje i flere år, hvis man ønsker at indfase udvidelsen gradvist.
