Der er i dag 70.000 færre unge, der har et fritidsjob end i 1980’erne.
Kun cirka halvdelen af de unge i alderen 13-17 år oplever at tjene deres egne penge, gøre en forskel og være en del af fællesskabet på en arbejdsplads.
Derfor er der bred enighed om, at flere unge skal have et fritidsjob, og at det forudsætter et fælles fodslag for at skabe en kulturændring i hele samfundet.
I juni måned indgik regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en fælles forståelse om flere fritidsjob. Nu bakker samtlige partier i Folketinget op om den samme ambition og tilslutter sig de lovændringer, der kan understøtte, at flere unge får et fritidsjob.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger om aftalen:
"Jeg mener helt grundlæggende, at det er sundt for vores unge, at de nogle timer om ugen møder op på arbejde, tjener deres egne penge og oplever, at de kan bidrage. Det er der desværre langt færre unge, der oplever i dag, end tidligere. Den udvikling skal vi have vendt. Det er tydeligt, at reglerne ikke er blevet systematisk opdateret de sidste 30 år. Det vil vi gøre noget ved, og denne aftale, som alle Folketingets partier bakker op om, er med til at sikre det."
Oversigt over initiativer
Aftalepartierne bakker op om følgende initiativer, der kræver lovændring:
Afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år.
Mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommunale ungeindsats.
Unge, der er fyldt 15 år, må i dag som udgangspunkt arbejde i tidsrummet mellem 06-20. Det udvides, så de kan arbejde i tidsrummet mellem 06-22 eller 07-23 på tværs af alle brancher.
Aftalekredsen er derudover enige om, at det er hensigtsmæssigt at fremrykke datoen for afslutningen af undervisningspligten fra udgangen af juli til udgangen af juni. Det giver 15-årige bedre mulighed for at tage et fritidsjob i sommerferien, hvor de afslutter 9. klasse.
