Foto: Screendump, @kristianklarskov/Instagram
Foto: Screendump, @kristianklarskov/Instagram

Blev valgt for Moderaterne - nu stopper han i Folketinget

Politik

23/11/2022 10:18

J. Bøgen

Han nåede således at være medlem af Folketinget i omkring 3 uger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Folketingsmedlem Kristian Klarskov fra Moderaterne forlader Folketinget, oplyser partiet i en pressemeddelelse. Det sker efter historier om ham i medierne.

"Medlem af Folketinget Kristian Klarskov har efter den seneste tids omtale i medierne valgt at nedlægge sit hverv som folketingsmedlem dags dato," lyder det fra Moderaterne i pressemeddelelsen.

Henvisningen til den seneste tids omtale i medierne handler om en række historier, Jyllands-Posten har bragt om den nyvalgte folketingspolitiker.

Moderaterne har nemlig promoveret Klarskov som en serieinvestor med et fornemt CV, og på Instagram lever forretningsmanden et luksuriøst liv.

Men læser man Jyllands-Postens artikler, er der meget, der tyder på, at det altså ikke er et helt retvisende billede af den nordjyske forretningsmands reelle meritter.

Ifølge avisen har Karlskov således ikke en eneste succesfuld virksomhed bag sig, ligesom han har eftersigende ignoreret klare advarsler fra revisoren omkring regnskaber.

Faktisk har han ikke været i stand til at tjene penge på sine investeringer de sidste 10 år - i stedet lever han af sin kones indtægt.

Ifølge pressemeddelelsen fra Moderaterne, kan Klarskov imidlertid ikke genkende beskrivelsen, som bliver fremlagt af Jyllands-Posten.

"Kristian Klarskov finder beskrivelserne af hans person urimelige og som en hindring for hans parlamentariske arbejde. Af hensyn til familien ønsker Kristian Klarskov at nedlægge sit hverv som folketingsmedlem," skriver partiet.

Ifølge pressemeddelelsen har Klarskov ikke yderligere kommentarer.

Moderaterne buldrede ind i Folketinget ved valget d. 1. november. Faktisk blev de det tredjestørste parti i det nye Folketing med 16 mandater.

Det var kun Socialdemokraterne og Venstre, der fik flere mandater.

Det er mindre end en uge siden Kristian Klarskov underskrev Grundloven, som alle nye folketingsmedlemmer skal.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.