Foto: Mogens Engelund, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Mogens Engelund, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons

Folketingsveteran tager orlov - scanning viser pletter på hjernen

Politik

21/11/2022 12:12

J. Bøgen

Hun tager i første omgang orlov frem til d. 8. januar.

"Kære alle, jeg er nødt til at dele en rigtig ærgerlig og trist nyhed med jer."

Sådan indleder den 35-årige folketingspolitiker for Enhedslisten, Rosa Lund, et opslag på sin facebookprofil.

I oplaget forklarer hun, at hun dagen efter valget fik svar på sin seneste MR-scanning, hvilke hun løbende får foretaget, da hun lider af sclerose.

Men svarene fra scanning var desværre slet ikke positive. Faktisk var de så negative, at Rosa Lund nu tager orlov fra Folketinget frem til d. 8. januar, hvor bivirkningerne af en ny type medicin, hun skal prøve, formodentlig har lagt sig.

I mellemtiden træder Leila Stockmarr til som suppleant for Rosa Lund i Folketinget.

Du kan læse hele Rosa Lunds opslag længere nede.

Kære alle

Jeg er nødt til at dele en rigtig ærgerlig og trist nyhed med jer.

Som I nok ved, så lever jeg med sclerose. Derfor bliver jeg løbende MR-scannet, så jeg sammen med lægerne kan holde øje med sygdommen, og hvordan den udvikler sig.

I lang tid har sygdommen været under kontrol, men lige efter valgdagen den 1. november, fik jeg svar på min seneste MR-scanning.

Der er desværre kommet nye pletter på min hjerne, som er tegn på aktivitet i min sygdom.

Det betyder, at den medicin jeg skiftede til sidste år, ikke virker. Det er jeg rigtig ked af og ærgerlig over.

Nu skal jeg skifte til en ny slags medicin. Den nye medicin har mange bivirkninger, og lige nu er det ikke til at sige, hvordan min krop vil tage imod den.

Sidst jeg skiftede medicin arbejdede jeg mens det skete, og stod b.a. i Ennermark fængslet sammen med retsudvalget da jeg skulle tage de nye piller. Jeg var helt overbevist om at det var det rigtige at gøre i situationen. I bagklogskabens klare lys kan jeg se at det var det ikke. Derfor er jeg nødt til at have fuldt fokus på mit helbred.

Derfor er jeg nødsaget til at holde orlov fra mit arbejde i Folketinget frem til den 8. januar. Der skulle bivirkningerne gerne have lagt sig.

Min forhåbning er at den nye medicin kommer til at virke så godt at sygdommen forholder sig i ro.

Jeg er grænseløst ærgerlig over, at det skal være sådan her. At jeg ikke kan gå fuldtonet ind i det politiske arbejde i starten af den nye folketingssamling.

Jeg hader at være syg, og jeg hader at det er kronisk.

At leve med en kronisk sygdom, er et kæmpe stort tabu. For sandheden er, at jeg er vildt bange for, at nogen skal se mig som svag. Men det er jeg ikke. For det kræver virkelig styrke at leve hver dag med en sygdom der ikke går væk. Det siger jeg til mig selv, og det siger mine nærmeste til mig. Og det stærkeste jeg kan gøre, er at holde en pause, når kroppen har brug for at vende sig til ny medicin.

Det er så hårdt, når kroppen sætter en stopper for noget, man virkelig gerne vil og brænder for.

Jeg har sådan lyst til at give den fuld gas som Enhedslistens rets-, udlændinge- og ligestillingsordfører. For der er så meget st kæmpe for. Men jeg er også nødt til at lytte til min krop (- og til min læge)

Kun hvis jeg lytter til min krop nu, kan jeg vende stærkt tilbage.

Leila Stockmarr er heldigvis klar til at træde til som suppleant for mig i Folketinget, mens jeg er væk. Det gør mig glad og tryg.

Mens jeg er væk, så håber jeg, at I alle vil passe godt på Enhedslisten

Og så håber jeg også, at jeg vender tilbage til et folketing der har sat kursen mod progressive rød-grønne forandringer.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.