Her til formiddag afholdt statsminister Mette Frederiksen (S) pressemøde for at svare på den kritik, der blev lagt frem i Minkkommissionens beretning i går, torsdag.
Hun var flankeret af fire ministre i form af sundhedsminister Magnus Heunicke (S), nuværende fødevareminister Rasmus Prehn (S), justitsminister Mattias Tesfaye (S) samt erhvervsminister Simon Kollerup (S).
Her kan du se, hvad der kom frem på pressemødet.
Tager kritikken alvorligt og til efterretning
Mette Frederiksen understregede, at både hende selv og regeringen tager kritikken alvorligt og til efterretning. Hun sagde samtidig, at det giver anledning til refleksion i forhold til fremadrettet håndtering i lignende situationer - noget, hun kom nærmere ind på senere på pressemødet.
Gentagne gange beklagede Mette Frederiksen for de fejl, der er blevet begået i minksagen, men hun hæftede sig ved, at Minkkommissionen var nået frem til, at statsministeren ikke vidste, at der manglede lovhjemmel til at beordre alle mink i Danmark aflivet.
"Jeg har overholdt min sandhedspligt," som statsministeren selv formulerede det.
Generelt havde Mette Frederiksen et stort fokus på at understrege, at hun har talt sandt under hele forløbet - både omkring det famøse pressemøde d. 4. november 2020, men ikke mindst også i løbet af kommissionens undersøgelser.
Tog os tilbage til dengang
Efter at have opsummeret, hvad hun forstår ud fra Minkkommissionens beretning, satte hun nogle ord på, hvordan situationen var i Danmark, da den ulovlige ordre blev givet.
Som hun understregede, så var der endnu ingen vacciner, ingen flokimmunitet, og hele verden kæmpede med at finde ud af, hvordan vi skulle bekæmpe denne nye virus.
Derefter gav hun ordet videre til Magnus Heunicke, der lagde ud med at læse risikovurderingen fra Statens Serum Institut op, som den lød d. 3. november 2020 - dagen før pressemødet med den ulovlige instruks.
Her lød vurderingen, at der var en "betydelig risiko for folkesundheden" grundet smitte blandt mink. Særligt mutationen i det såkaldte spikeprotein, der spiller en rolle i forhold til effektivitet af vacciner, fik advarselslamperne til at lyse.
Og som Heunicke selv formulerede det:
"Når sådan en risikovurdering lander på vores bord, har vi både meldepligt (til WHO og andre internationale institutioner, red.) og handlepligt."
20-dobling af minksmitte på to måneder
Nuværende fødevareminister, Rasmus Prehn, holdt to plancher op, da han fik ordet. De vidste udbredelsen af smitte blandt minkbesætninger på to forskellige tidspunkter, og der var betydeligt flere røde prikker på den ene af dem.
I september var der ni smittede minkbesætninger i Danmark. En måned efter, i oktober, var der 45, og d. 3. november var der 225 minkbesætninger med coronasmitte.
Altså en 20-dobling på to måneder.
Dernæst gennemgik Rasmus Prehn for antallet af aflivede mink i de tre såkaldte zoner, som blev brugt til at vurdere, hvilke mink der var i størst risiko for at være smittet med corona.
Det var i zone 3, at der ikke var lovhjemmel til at beordre minkene aflivet, og her blev fire millioner mink slået ned. Men Prehn understregede, at der ikke var en eneste mink i zone 3, der blev slået ned af myndighederne (politiet hjalp med aflivningen i zone 1 og 2).
Uoverskuelige konsekvenser for dansk økonomi
Næste taler var erhvervsminister Simon Kollerup. Han lagde ud med en række tal for, hvor stor en del af den danske økonomi, der består af eksport, og det førte ham videre til, hvordan et udbrud af coronasmitte blandt mink kunne have fået uoverskuelige konsekvenser.
Storbritannien valgte nemlig at lukke for indrejse for danskere. Det ramte blandt andre danske lastbilchauffører, ligesom en stor del af den danske eksport blev lukket ned i flere lande rundt om i verden.
Han fortalte videre, at forventningen var, at det næste land, der ville lukke for dansk eksport, var Tyskland, og at det senere ville brede sig til hele EU.
Frederiksen med direkte besked til minkavlere
Statsministeren tog igen ordet, og det var med følelsesladede ord til minkavlerne rundt om i Danmark:
"Jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan sætte mig ind i jeres situation, og jeg er oprigtigt ked af den frustration og sorg, forløbet har ført med sig. Derfor vil jeg gerne undskylde på både mine egne og regeringens vegne."
Hun fastholdt dog, at det var en nødvendig beslutning.
Nye initiativer som følge af kritikken
Til slut præsenterede Mette Frederiksen en række initiativer, regeringen vil iværksætte i lyset af den voldsomme kritik.
For det første vil regeringen drøfte med Folketinget, om der skal indføres såkaldt rådføringspligt. Det vil betyde, at en regering er forpligtet til at rådføre sig med Folketinget, hvis der skal tages afgørende beslutninger.
For det andet vil regeringen nedsætte et demokratiudvalg, der skal se på, hvordan skiftende regeringer har indrettet regeringsarbejdet og rammerne herfor. Udvalget skal blandt andet se på koordineringen mellem ministerier og ansvarsfordelingen, og så vil det også være oplagt at få kigget på samspillet mellem embedsmænd, særlige rådgivere og politikere.
For det tredje skal der strammes op på en række procedurer internt i den siddende regering. Fremover skal for eksempel fakta i forhold til implementering og lovgivning af et forslag fremgå af sagsfremstillingen i stedet for bilag, så alle hurtigt kan få et overblik. Samtidig skal resultatet af en drøftelse, som ikke er en del af sagsfremstillingen, sendes tilbage til det relevante ministerium, inden en eventuel eksekvering.
For det fjerde vil regeringen gå ind i drøftelser om et lovforberedende udvalg, der skal se på den meget udskældte offentlighedslov. Målet er at se på, hvordan man giver offentligheden bedre mulighed for at få indsigt i politikernes arbejde.
Slutter med endnu et forsvar
Inden der blev åbnet for spørgsmål, vendte Mette Frederiksen blikket tilbage i tiden, helt præcist til den første nedlukning d. 11. marts 2020.
Her sagde hun på det historiske pressemøde, at der ville blive begået fejl i den kommende tid, da vi bevægede os ind i ukendt land.
Men angående minksagen understregede hun igen, at regeringen ikke på noget tidspunkt har forsøgt at skjule eller dække over fejl.
