Artiklen bliver ikke opdateret længere.
Senest opdateret kl. 14.20
Minkkommissionens længe ventede beretning er landet, og nu finder vi ud af, hvem, hvis nogen, der kan drages til ansvar for den famøse ulovlige instruks på pressemødet d. 4. november 2020.
Beretningen bliver først offentliggjort kl. 13 på Folketingets hjemmeside, men allerede nu begynder der at dukke informationer op fra orienteringen af Christiansborgs politikere. Den gik i gang kl. 11.
Statsminister Mette Frederiksen er ikke selv til stede på Christiansborg i dag, da hun deltager i NATOs topmøde i Madrid i denne uge. Hun har til gengæld netop indkaldt til pressemøde i morgen, fredag, kl. 10.
Følg med her i artiklen i løbet dagen, hvor vi vil opdatere teksten, når der kommer ny information.
Kl. 14.17: Granskningsudvalget venter med afgørende beslutning
Formand for Granskningsudvalget, Sophie Løhde (V), fortæller nu til pressen, at udvalget er blevet enige om at give de ministre, der omtales i kommissionens beretning, skal have lov til at blive hørt.
Hun fortæller, at de involverede ministre får en måned til at svare på kritikken, og på mandag mødes Granskningsudvalget igen for at drøfte den videre proces af behandlingen af Minkkommissionens beretning.
Kl. 12.56: Kommissionen er færdig med sin orientering af politikerne
Ifølge DR har kommissionens medlemmer nu forladt lokalet med politikerne, da orienteringen er færdiggjort.
Nu vil politikerne i det såkaldte granskningsudvalg diskutere og vurdere, hvad de videre skridt skal være på baggrund af kommissionens beretning.
Mette Frederiksens udtalelser var "objektivt groft vildledende"
Kommissionen vurderer, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt.
"Samlet set er det kommissionens vurdering, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november," står der i beretningen, som TV 2 har set dele af.
Kommissionen tilføjer dog, at Mette Frederiksen " subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil", og at kommissionen dermed ikke har foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.
Det er en alvorlig kritik af statsministeren, selv om kommissionen samtidig slår fast, at vildledningen ikke var bevidst.
Men der er også dele af beretningen, som nok bliver læst med tilfredshed i Statsministeriet.
Kommissionen lægger til grund, at Mette Frederiksen først blev orienteret om den manglende lovhjemmel søndag den 8. november om aftenen.
Det er også det, som statsministeren selv har forklaret. Det vil altså sige, at Mette Frederiksen blev orienteret som en af de sidste. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen orienterede fødevareordførere fra Folketingets partier om eftermiddagen den 8. november, altså før statsministeren fik besked.
Voldsom kritik af Barbara Bertelsen på flere punkter
Kommissionen har flere kritikpunkter af Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, og den meget centrale rolle, hun spillede i ”en forceret proces, som hun selv havde tilrettelagt”.
I beretningen lyder det blandt andet, at en konsekvens af hendes beslutninger var, at Miljø- og Fødevareministeriet ”i nogen grad trådte i baggrunden og blev koblet af, uanset at ministeriet havde ressortansvaret i forhold til mink” – og at det ”indebar øget risiko for fejl på en uhensigtsmæssig måde”.
Det lyder videre i beretningen, at Barbara Bertelsen måtte indse, at regeringens ”meget vidtgående” mink-beslutning på KU-mødet den 3. november – dagen før pressemødet – ”meget vel ikke havde været forudset af ressortministeriet”. Samtidig var departementschefen vidende om, at beslutningen ”ikke i forlængelse af KU-mødet blev sendt tilbage til ressortministeriet med henblik på en endelig indstilling, men at der tværtimod skulle afholdes pressemøde den følgende dag, hvor statsministeren selv ville deltage”.
Kommissionen bemærker samtidig, at der gik ”det meste af en arbejdsdag”, fra regeringen traf mink-beslutningen, til den blev meldt ud på pressemødet den 4. november 2020. Dermed var der ”tid til at behandle sagen ad flere omgange” eller at ”sende sagen for så vidt angik aflivningen af mink tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet, der var ressortministerium i forhold til mink, med henblik på tilvejebringelse af et endeligt beslutningsgrundlag”.
Dog lægger kommissionen til grund, at Barbara Bertelsen ikke var bekendt med, at der manglede lovhjemmel til aflivning af alle mink. Men under de konkrete omstændigheder finder kommissionen, at Barbara Bertelsen ”der selv er jurist, burde havde rejst spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet, i hvert fald forinden statsministerens pressemøde den 4. november 2020, med henblik på at sikre, at der var fornøden lovhjemmel”.
Konklusionen i beretningen, som DR Nyheder er i besiddelse af, lyder:
"Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf."
Grundlag for disciplinærsager i massevis
Bertelsen er imidlertid ikke den eneste, der kan se frem til en eventuel disciplinærsag.
Kommissionen mener nemlig, at der også er grundlag for at rejse sager mod blandt andre daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og afdelingschef i samme ministerium Tejs Binderup samt rigspolitichef Thorkild Fogde og Justitsministeriet departementschef Johan Legarth.
Rigspolitiets chef, Thorkild Fogde, burde for eksempel have reageret med det samme, da han fik at vide, at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink i Danmark aflivet.
Det gjorde han ikke, og derfor kørte politiet i flere dage videre med en plan om at bistå med den omfattende opgave at slå alle mink ned. Og altså ikke kun de mink, der var på eller i nærheden af smittede farme.
Samtidig mener kommissionen, at Thorkild Fogde med sin deltagelse på to pressemøder den 4. og 7. november var med til at give groft vildledende oplysninger til offentligheden.
Det får kommissionen til at udtale kritik af ham:
"Thorkild Fogde har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning."
Politisk kommentator: "Meget, meget hård kritik"
"Det er meget, meget hård kritik, og det er sjældent set, at det er en så stor skare af virkelig topembedsmænd, departementschefer og afdelingschefer, som får så hård kritik - og hvor kommissionen altså vurderer, at der er grundlag for en eller anden form for tjenestemandssag."
Sådan lyder reaktionen fra DR's politiske analytiker, Christine Cordsen, efter Minkkommissionen har afleveret sin beretning.
Her fremgår det, at der er grundlag for tjenestemandssager i forhold til flere departementschefer.
Det gælder blandt andre Statsministeriets departementschef og justitsministeriets departementschef.
Forkaster forklaring fra Mogens Jensen: 'Afgav urigtige oplysninger'
Minkkommissionen forkaster tidligere fødevareminister Mogens Jensens forklaring om, at han først blev orienteret om den manglende lovhjemmel den 7. november.
Det fremgår i et kapitel af beretningen, som DR Nyheder er i besiddelse af.
"Kommissionen lægger til grund, at Mogens Jensen blev orienteret om den manglende hjemmel til at aflive alle mink den 5. november 2020, og at Mogens Jensen således afgav urigtige oplysninger under samrådet den 11. november 2020, hvor han sagde flere gange, at han først blev gjort opmærksom på den manglende hjemmel 'i weekenden'," står der.
Rigspolitiets øverste chef får også hård kritik
Rigspolitiets chef, Thorkild Fogde, burde have reageret med det samme, da han fik at vide, at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink i Danmark aflivet.
Det gjorde han ikke, og derfor kørte politiet i flere dage videre med en ulovlig plan om at bistå med den omfattende opgave at slå alle mink ned. Og altså ikke kun de mink, der var på eller i nærheden af smittede farme.
Samtidig mener kommissionen, at Thorkild Fogde med sin deltagelse på to pressemøder den 4. og 7. november var med til at give groft vildledende oplysninger til offentligheden.
Det får kommissionen til at udtale kritik af ham:
"Thorkild Fogde har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning."
Miljø- og Fødevareministeriet har handlet "særdeles kritisabelt"
Den skarpeste kritik i beretningen er rettet mod Miljø- og Fødevareministeriet, der med kommissionens ord "har handlet særdeles kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020."
Kommissionen lægger vægt på, at ministeriet ”i nogen grad blev kørt ud på et sidespor” i dagene op til pressemødet – blandt andet af Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, men finder, at ”Miljø- og Fødevareministeriet som ressortministerium hav[1]de både anledning og pligt til så vidt muligt at sikre sig, at udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 ikke forudsatte en hjemmel til aflivning af mink eller en hjemmel til tempobonus, som ikke forelå”.
Det var ”ikke tilstrækkeligt”, at spørgsmålet om lovhjemmel blev rejst på et møde mellem afdelingschefer, hvoraf ingen deltog i pressemødet – og ministeriet kunne ”heller ikke forlade sig på tidligere udmeldinger” om lovhjemlen.
"Efter kommissionens opfattelse burde Miljø- og Fødevareministeriet i tiden frem til udmeldingen af beslutningen til minkavlere og offentlighed på pressemødet den 4. november 2020 have delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel og så vidt muligt sikret, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion," lyder det i beretningen.
Hvad sker der nu?
Kommissionen har kun haft hjemmel til at vurdere, om der er grundlag for at rejse sager mod embedsværket.
Spørgsmålet om en eventuel rigsretssag mod politikere, for eksempel statsminister Mette Frederiksen eller tidligere fødevareminister Mogens Jensen, skal diskuteres i Folketinget.
Bliver frit tilgængelig for alle kl. 13
Hele kommissionens beretning bliver lagt ud på Folketingets hjemmeside senere i dag, men du skal være noget nær verdensmester i hurtiglæsning, hvis du skal nå den igennem inden for en overskuelig fremtid.
Den består nemlig af ikke mindre end 1649 sider fordelt på 9 bind.
