Dansk Folkeparti kræver nu, at der sættes et loft for den stigende pensionsalder.
Helt præcist vil partiet sikre, at pensionsalderen maksimalt må ramme 70 år.
Det fortæller Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til TV 2.
"For mig handler det om, hvad det er for et arbejdsmarkedet og et samfund, vi gerne vil have, og der mener DF, at ingen danskere skal tvinges til at arbejde, efter de er fyldt 70 år," uddyber han.
Og partiet er klar til at tage skrappe midler i brug, hvis der ikke er flertal for forslaget på Christiansborg. De er nemlig klar til at forlade det såkaldte velfærdsforlig, hvis loftet ikke bliver indført.
Forlig giver stigning hvert femte år
I velfærdsforliget ligger der, at pensionsalderen hvert femte år bliver forhøjet i takt med, at danskerne lever længere. Dog skal den stigende pensionsalder vedtages af Folketinget - næste gang i 2025.
Og det er her, Morten Messerschmidt understreger, at DF ikke kommer til at stemme for en stigning i pensionsalderen efter 70 år. Derfor mener han, at regeringen allerede nu bør indkalde til nye forhandlinger, så partierne kan melde ud, hvor de står.
Hvad partiet til gengæld ikke kan svare på er, hvor pengene til loftet helt konkret skal komme fra. For det vil ikke ligefrem være gratis at sætte et loft over pensionsalderen.
I maj 2022 udkom Kommissionen om tidlig tilbagetrækning og nedslidning med sine anbefalinger til fremtidens pensionssystem. Her fremgår det, at det vil forværre de offentlige finanser med cirka 45 milliarder kroner årligt, hvis man fastfryser pensionsalderen på 70 år i 2040, set i forhold til, hvis man fortsætter den nuværende stigningstakst.
Messerschmidt lufter dog en idé om, at man kan give skatterabatter til seniorer, der vælger at blive på arbejdsmarkedet.
En trussel uden effekt
I praksis får det ingen betydning, hvis det alene er DF, som forlader forliget og stemmer imod den stigende pensionsalder. Der vil nemlig stadig være flertal bag.
Det såkaldte velfærdsforlig er en aftale fra 2006 indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Aftalen indeholdt en række reformer af de danske velfærdydelser, blandt andet at efterløns- og pensionsalderen kom til at stige i takt med befolkningens levealder.
Ifølge forliget skal forligspartierne hvert femte år stemme om og bekræfte, at pensionsalderen skal stige. Næste gang er i 2025, hvor pensionsalderen vil stige til over 70 år, men mindre der stemmes imod.
