Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Eksperter med dyster melding: Ukraine kan føre til en ny Koreakrig

Politik

09/05/2022 12:45

J. Bøgen

Hele verdens øjne er rettet mod Ruslands invasion af Ukraine, men længere mod øst sidder en diktaturstat og gnider sig i hænderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Krigen i Ukraine kan få uforudsete og meget alvorlige konsekvenser for verdensfreden.

For hvor alle har øjnene stift rettet mod Putin og hans arsenal af atomvåben, sidder en glorværdig leder i et asiatisk land og ser krigen som en perfekt mulighed.

Det skriver CNN i en analyse.

En perfekt undskyldning for at sætte fut i atomprogram

CNN's internationale korrespondent, Paula Hancocks, frygter nemlig, at historiens vingesus vil puste til Nordkoreas leder, Kim Jong Uns, atomare ambitioner.

"En ting er, at Nordkorea kan bruge situationen i Ukraine til at forstærke narrativet om, at landet har brug for atombomber for at kunne overleve. Men Kim Jong Un tror måske også, at han kan slippe afsted med endnu mere, fordi alles øjne er på krigen i Europa," skriver Hancocks i sin analyse.

Efter Sovjetunionens fald i 1991, var der nemlig tusindvis af atomvåben på Ukrainsk jord. I løbet af et årti, sendte Ukraine dog alle disse våben til Rusland, da det var det tidligere Sovjetunionen, der havde placeret bomberne på ukrainsk jord til at begynde med.

Ukraine gav altså tusindvis af atomvåben til netop det land, de i disse måneder er i direkte krig med.

Og som professor Andrei Lankov fra Kookmin Universitetet i Sydkorea opsummerer Nordkoreas erfaringer fra krigen i Ukraine:

"Opgiv aldrig dine atomvåben."

Missiler kan ramme amerikansk fastland

Indtil videre har Nordkorea udført 14 missiltests i 2022. Det er en markant stigning fra otte affyringer i 2021 og fire i 2020.

Et af de missiler, der er blevet testet er et såkaldt interkontinentalt ballistisk missil, der menes at have rækkevidde til at ramme den amerikanske vestkyst.

Kim Jong Un annoncerede under en militærparade d. 25. april, at Nordkorea vil sætte "fuld kraft under sit atomprogram."

Amerikanske embedsmænd har desuden fortalt CNN, at Nordkorea muligvis vil være i stand til at genoptage sine atomprøvesprængninger senere denne måned.

Og Vestens reaktionsmuligheder er meget begrænsede. Det siger Ankit Panda, der er ekspert i atompolitik ved tænketanken Carnegie Endowment for International Peace.

"Sanktioner mod Nordkorea vil typisk komme fra FN, men her har både Kina og Rusland vetoret mod mulige sanktioner. Og når de nuværende sanktioner mod Rusland har gjort dem så isoleret fra den globale økonomi, som tilfældet er, kan jeg ikke forestille mig, russerne er særligt indstillede på at stemme for nye sanktioner mod Nordkorea."

"Den perfekte storm" kan skabe ny Koreakrig

Et usandsynligt, men ikke desto mindre muligt, scenarie er en helt ny Koreakrig - måske endda med Nordkorea som den invaderende part mod naboerne i syd.

I sidste måned advarede Kim Jon Ungs søster, Kim Yo Jong, Sydkorea ved at sige, at den sydkoreanske hær "vil blive mødt af en miserabel skæbne, ikke meget mildere en total destruktion."

"Nordkorea drømmer sikkert igen om noget, de tager meget seriøst, men i mange år stort set har glemt, og det er en erobring af syden," siger Andrei Lankov til CNN.

Og selvom vi nok ikke skal frygte, at vågne op til nyheden om en ny Koreakrig lige foreløbig, så vil Lankov ikke afvise, at det kan ske i fremtiden.

"Måske vil den amerikanske præsident anno 2045 eller 2055 ikke risikere San Fransiscos overlevelse for at redde Sydkoreas hovedstad, Seoul. Til den tid til Nordkorea måske have kapaciteten til at bruge interkontinentale ballistiske missiler eller atombevæbnede ubåde til at afskrække Amerika."

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.