I Danmark har alle lov til at ytre deres mening. Sådan har det været, siden den første danske grundlov blev indført i 1849.
I dag afstår mange dog fra at bruge deres ret til at ytre sig, fordi de frygter konsekvenserne.
Hver 10. dansker undlader for eksempel at deltage i demonstrationer eller tage ordet til borgermøder. For næsten hver tredje af dem er frygten for vold og trusler hovedårsagen.
Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der gennem en spørgeskemaundersøgelse med svar fra over 4.000 danskere indkredser, hvor og hvorfor flere vælger at forholde sig tavse i den offentlige debat.
”Det er foruroligende for vores demokrati, at en stor gruppe borgere egentlig gerne ville dele deres synspunkt, men alligevel ikke rækker hånden op til borgermøder eller går på gaden, fordi de frygter verbale og fysiske angreb,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Undersøgelsen tegner et billede af omfanget af og årsagerne til selvcensur i Danmark med afsæt i Ytringsfrihedskommissionens befolkningsundersøgelse fra 2020.
Som noget nyt afdækker Institut for Menneskerettigheders undersøgelse også, hvordan ytringsfriheden trives i forsamlinger i det fysiske offentlige rum.
Første undersøgelse om ytringsfrihed i det offentlige rum
Rapporten ’Ytringsfrihed og selvcensur’ er den første større undersøgelse, der viser, hvordan danskerne bruger deres ytrings- og forsamlingsfrihed i det offentlige rum.
Hver 10. dansker har ifølge spørgeskemaundersøgelsen deltaget i demonstrationer, vælger- eller borgermøder inden for det seneste år, og hver femte af dem har også båret flag, skilte eller tøj med politiske budskaber.
Samtidig har hver 10. dansker valgt at blive hjemme, selvom de egentlig gerne ville have givet deres mening til kende, fordi de frygter negative reaktioner.
”Når folk demonstrerer, er målet ofte at gøre opmærksom på et problem. Det er vigtigt i et demokrati. Når ubehagelige konsekvenser afskrækker nogen fra at deltage aktivt i den frie offentlige debat, underminerer det i praksis vores demokratiske rettigheder,” siger Louise Holck.
Ud over frygt for vold og trusler viser undersøgelsen, at frygten for sanktioner fra arbejdsgivere eller overvågning fra myndigheder fylder for henholdsvis 13 og 12 procent af dem, der afstår fra at deltage i den offentlige debat.
De adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen har også forholdt sig til sociale medier, hvor selvcensur ifølge en række tidligere undersøgelser er udbredt. Tendensen lader til at fortsætte:
Næsten hver tredje dansker har inden for det seneste år undladt at blande sig i debatten på sociale medier, selv om de gerne ville have delt deres synspunkt.
Frygt for nedsættende kommentarer er den mest hyppige årsag til selvcensuren. Hver syvende peger på frygten for, at deres data bliver misbrugt, som årsag.
Selvcensur svækker demokratiet
Undersøgelsen dykker også ned i, hvilke emner der særligt afskrækker danskerne fra at blande sig i debatter eller gå med i en demonstration. Emner som religion, flygtninge, udlændinge samt ligestilling og diskrimination får generelt flere til at holde deres meninger for dem selv.
Risikoen for verbale angreb på Facebook stiger ifølge andre undersøgelser i debatter, som handler om indvandrere og integration, flygtninge og religion. Det kan forklare, hvorfor så mange afholder sig fra netop at debattere de emner.
Frygten for både verbale og fysiske angreb får ifølge Institut for Menneskerettigheders undersøgelse flere til at udøve selvcensur, og det sætter ytringsfriheden under pres. Konsekvensen er nemlig, at færre bidrager til den offentlige debat, der derfor ikke afspejler forskellige holdninger.
”Min frygt er, at den offentlige debat går glip af oplysninger og synspunkter, som kan kvalificere og nuancere debatten og være med til at styrke vores samfund. Vores undersøgelse vidner desværre om, at ytringsfriheden er presset, selvom det er en kerneværdi for den demokratiske retsorden og for danskerne,” siger Louise Holck.
Institut for Menneskerettigheder lægger på baggrund af undersøgelsen op til en videre debat om ytringsfrihed i Danmark og planlægger en konference om emnet senere på året.
Ytringsfriheden er sikret ved lov
Grundlovens § 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10, stk. 1
Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser.
Sådan er undersøgelsen lavet
Institut for Menneskerettigheder har gennemført en befolkningsundersøgelse for at afdække omfanget af selvcensur i Danmark. Konkret afdækkes selvcensur i det fysiske rum til for eksempel demonstrationer, borgermøder mm. og på de sociale medier.
Data er indsamlet i februar 2024 af Epinion gennem Norstats internetpanel og dækker personer, der er 18 år eller derover og bosat i Danmark på undersøgelsestidspunktet. Undersøgelsen bygger på 4.068 besvarelser.
Data er vægtet på køn, alder, geografi og uddannelsesniveau, og undersøgelsen kan dermed betragtes som repræsentativ. I fortolkningen af data anvender instituttet 95-procent-konfidensintervaller, hvor man har taget højde for, at der arbejdes med vægtede besvarelser.
