Alle unge skal efter grundskolen have mulighed for at begynde på en uddannelse i nærheden af, hvor de bor, hvor der er et stærkt ungdomsmiljø, og som holder alle døre åbne til videre uddannelse.
Det mener regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti, der i dag har indgået en aftale om en milliardinvestering i en ny gymnasieuddannelse. I forhandlingerne har der særligt været fokus på samtidig at styrke uddannelsesmulighederne uden for de større byer.
Regeringen og partierne er enige om, at der skal oprettes en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx), som skal slå dørene op i august 2030.
Med aftalen prioriteres der cirka 5 milliarder kroner årligt til at drive epx, når uddannelsen er fuldt indfaset. Det skal understøtte, at elever på uddannelsen både skal have boglig og praktisk undervisning af høj kvalitet og skal have adgang til udstyr og værksteder som for eksempel simulationsrum, medielokaler, værksteder og laboratorier.
Derudover afsættes der 4,8 milliarder kroner i 2027-2034 til implementering, herunder især engangsinvesteringer i værksteder, nye faglokaler og udstyr.
Aftalen indebærer merudgifter på cirka 2,3 milliarder kroner årligt fra 2030. Det svarer til et løft på cirka 10 procent i forhold til udgifterne til ungdomsuddannelserne i dag.
Ny praktisk gymnasieuddannelse, epx
Uddannelsen bliver en toårig gymnasieuddannelse med mulighed for en etårig overbygning.
Elevernes skoledag bliver en kombination af praktisk og boglig undervisning. Det er aftalepartiernes ambition, at epx-uddannelsen skal være præget af undervisning i tæt samarbejde med erhvervsliv og relevante offentlige institutioner.
På epx vil unge i Danmark få en ny vej til studiekompetence og almen dannelse med både humanistiske, tekniske, naturvidenskabelige, etiske, æstetiske og digitale perspektiver.
Uddannelsen opbygges med faglinjer og eleverne får en fast klasse for at sikre gode klassefællesskaber. Valget af faglinje vil tage afsæt i elevens egen interesse og vil ikke fastlåse elevens efterfølgende uddannelsesvalg.
Aftalen sikrer, at der også i fremtiden er uddannelsesmuligheder for unge uden for de større byer. Både for dem, som ønsker sig en praktisk vej, og dem, som ønsker sig en mere boglig vej.
Nye krav til hhx og stx
Det faglige niveau på hhx, (htx) og stx skal hæves. Regeringen og aftale-partierne har derfor med aftalen besluttet at hæve karakterkravet til hhx, (htx) og stx til 6,0 i karaktergennemsnit i både de afsluttende standpunktskarakterer og i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Derudover har aftalepartierne en ambition om, at der også fremadrettet skal være bred geografisk dækning af tekniske gymnasietilbud. En ekspertgruppe skal se på, om det er hensigtsmæssigt at integrere htx i stx, og skal beskrive konkrete modeller herfor.
Med aftalen følger også en række ændringer, som skal understøtte udfordrede institutioner med at tiltrække ansøgere og derved sikre et bæredygtigt elevgrundlag eller en mere balanceret elevsammensætning. Eksempelvis vil profilgodkendelse fremover forudsætte, at godkendelsen enten kan bidrage til at sikre gymnasier i tyndt befolkede områder eller til at skabe en mere balanceret elevsammensætning.
Det er aftalepartiernes ambition, at de første elever skal starte på de nye gymnasier i august 2030.
Aftalen indebærer ændringer, der er omfattet af gymnasieforliget samt forliget om 10. klasse. Regeringen har opsagt begge forlig, og der indgås i stedet et nyt gymnasieforlig ved indgåelse af aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse.
”Rigtig mange unge er glade for at gå i gymnasiet. Her bliver de dygtigere og mere afklarede, inden de vælger efterfølgende uddannelse. Den mulighed burde alle unge have. Derfor er jeg meget glad for, at et flertal i Folketinget nu afsætter et milliardbeløb til en ny gymnasieuddannelse, der vil være åben for alle, der ønsker sig en blanding af boglig og praktisk undervisning. Her får tusindvis af unge mulighed for at blive klogere, dygtigere og mere afklarede i et stærkt ungdomsmiljø,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
