Foto: Europa-Parlamentet i Danmark, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Europa-Parlamentet i Danmark, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons

Jens Rohde skifter parti - igen

Politik

09/03/2023 08:22

J. Bøgen

Samtidig slår han to ting fast.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det tidligere folketingsmedlem Jens Rohde har skiftet parti for tredje gang på otte år - og han vender tilbage til det parti, han i første omgang forlod.

Han har nemlig meldt sig ind i Venstre igen, efter at han for otte år siden meldte sig ud af partiet.

Det fortæller han til Viborg Folkeblad.

I de otte år fra han sidste gang var medlem af Venstre, har han været medlem af både Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Han meldte sig ud af sidstnævnte, da han efter valget i 2022 tog afsked med Christiansborg.

Faktisk meldte Jens Rohde sig ind i Venstre igen for halvanden måneds tid siden. Helt præcist d. 26. januar på tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens 70 års fødselsdag, fortæller Rohde til avisen.

Færdig med Christiansborg

Jens Rohde siger, at han melder sig ind igen, fordi "Venstre nu er, hvor det skal være".

"Jeg har altid haft et følelsesmæssigt forhold til Venstre, men partiet har været umuligt for mig at være i, så længe Venstre har bekendt sig til at skulle lave magtudøvelse med den yderste højrefløj," siger han til avisen.

Den garvede politiker fortæller imidlertid også, at hans nye partikammerater ikke skal forvente, at han kommer til at skaffe masser af personlige stemmer til Venstre ved et kommende Folketingsvalg.

Han er nemlig færdig med Folketinget.

Faktisk understreger han også overfor Viborg Folkeblad, at han heller ikke har i sinde at stille op til byrådsvalg, hverken som menigt medlem eller som borgmesterkandidat.

I stedet kommer genindmeldelsen til at handle om, at Jens Rohde vil hjælpe til, hvor Venstre kan bruge ham, og at han vil støtte sin hustru, Katrine Fusager Rohde, i hendes politiske ambitioner.

Hun sidder i skrivende stund i byrådet i Viborg for netop Venstre.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.