Velfærdsstaten anno 2016 har spillet fallit. Ikke så meget på grund af verdens største offentlige sektor, verdens højeste skatter og afgifter, bureaukratiet eller regeltyranniet. Bare rolig – den liberale opsang får du lov til at slippe for denne gang.
Velfærdsstaten har spillet fallit, fordi den virker fuldstændig modsat hensigten: De svageste borgere svigtes, mens den almindelige dansker, der står tidligt op, afleverer sin børn, går på arbejde og betaler verdens højeste skatter har at gøre med et bøvlet system, der i højere grad er en hæmsko end en hestesko.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
System- og magtpartierne (S, SF, K, V og RV) kan ikke få armene ned over, hvor fantastisk et sundhedsvæsen vi har, at vores uddannelsessystem er i verdensklasse, og at vi behandler de svage godt i Danmark. Men det er en virkelighedsfjern opfattelse.
Læs også: Vil du være med? På jagt efter velfærdsmodellen
De rige kan være ligeglade
Vores uddannelsessystem er ikke ligefrem prangende. I folkeskolen sakker vi bagud i forhold til tidligere Sovjet-lande og Baltikum på PISA-undersøgelserne (så kan man selvfølgelig altid diskutere validiteten af PISA-undersøgelsen). Folkeskolen producerer flere analfabeter end den bryder social arv. Der er ingen troværdige undersøgelser, som placerer de danske ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser blandt verdens bedste – selvom de er blandt verdens dyreste. På universiteterne beretter undervisere endda om lavere og lavere fagligt niveau.Og det er netop et svigt af både den almindelige middelklassedansker og de mere ressourcesvage.
Det er ikke de rige, som jeg bekymrer mig om. De kan være ligeglade, deres børn går alligevel på samme privatskole som den politiske elites børn gør. Og eliten sender alligevel deres børn til udlandet, når de skal studere videre. De kan fravælge dét system, som de tilbyder borgerne.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Men den helt almindelige dansker kan meget vel have svært ved at få råd til at få sit barn i en privat skole, som kan skabe fundamentet for et succesfuldt liv.
Svigter dem, det er skabt til
Sundhedssystemet bør vi heller ikke være stolte af – også her svigter vi middel- og underklassen. Et sundhedsvæsen med nogle af verdens længste ventelister og middelmådig kvalitet, som placerer også på en 34. plads (lige efter Chile!) på WHOs liste over bedste sundhedssektorer i verdenen. De rige kan være ligeglade, de går da bare på et privat sygehus. Ligesom den politiske elite i øvrigt gør, selvom de insisterer på, at den offentlige sektor er nær fejlfri. De kan fravælge dét system, som de tilbyder borgerne.
Læs også: Bombe under 30 års styringstænkning: Hood og Dixon lægger NPM i graven
Men der masser af børnefamilier, som ikke har råd til en privat sundhedssikring og derfor må døjes med et rigidt offentligt system, som de betaler verdens højeste skatter til.
Og vi kan bestemt ikke være stolte af, hvordan vi behandler de svage. Politikerne mangler modet til at stramme op på ydelserne til middelklassen (børnepenge, SU, dagpenge, boligtilskud you name it), så for at få statsbudgetterne til at gå op, strammer man grebet om de svageste borgere; fleksjobbere, førtidspensionister og de kronisk syge. Vi pisker arbejdsløse rundt i kontanthjælpssystemet med nytteløs aktivering, tåbelige kurser og kontrol helt ind til soveværelset. Jeg skammer mig over, hvordan det Danmark vi kender, ikke kan behandle de svageste ordentligt.
Verdens højeste skatter men for hvad
De rige kan være ligeglade. Den politiske elite, der hylder velfærdsstaten, kan være ligeglad. De får aldrig brug for socialstatens hjælp. De får ikke brug for en førtidspension. De kan fravælge dét system, som de tilbyder borgerne.
For at finansiere et af verdens dyreste uddannelsessystemer, sundhedssektor og socialstat, afleverer den almindelige dansker langt over halvdelen af sin hårdttjente indkomst til systemet. De betaler verdens dyreste el-regninger på grund af statslige afgifter. De betaler verdens dyreste biler på grund af registreringsafgiften. De betaler nogle af verdens dyreste føde- og dagligvarer på grund af moms og punktafgifter. Og de betaler et af verdens højeste indkomstskatter.
Alt sammen for at finansiere et system, der har spillet fallit og mere er en hæmsko end hestesko for danskerne. Det kan vi sgu gøre bedre. Vi trænger til at sadle om, starte forfra og skabe et værdigt velfærdssamfund frem for en uværdig velfærdsstat.
