Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen i interview: "De er ligegyldige, når Putin slår europæere ihjel"

Politik

04/06/2024 14:22

J. Bøgen

Er du enig?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis det skulle være gået din næse forbi, så skal europæerne til stemmeurnerne denne uge.

Der er nemlig valg til Europa Parlamentet, og i Danmark er det på søndag, altså d. 9. juni, vi skal sætte vores kryds.

Hvad der er den vigtigste sag kommer an på den enkelte dansker. For nogle er det klima, for andre er det flygtninge, og måske er de voldsomt udskældte skruelåg på alt fra mælkekartoner til sodvandsflasker det, der optager dig mest.

En ny EU-lov dikterer nemlig, at skruelåg fremover skal sidde fast på flasken eller kartonen. Det er et tiltag for at nedbringe mængden af plast, der bliver smidt ud, men lågene har fået en særdeles hård medfart fra forbrugerne og er også blevet et debatemne blandt mange.

Men står det til Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), bør man lige tage et kig i spejlet og overveje, om det nu også er det vigtigste at diskutere ved netop dette valg.

"Altså, i forhold til at Putin slår europæere ihjel hver eneste dag, så synes jeg, at skruelåg bliver ligegyldige, hvis jeg skal være ærlig," siger hun i et interview med Jyllands-Posten.

De næste fem år bliver afgørende

I Danmark skal vi som bekendt have valg til Folketinget mindst hvert fjerde år (og ofte går der kortere tid mellem valgene).

Men når det kommer til EU står det fast, at der skal afholdes valg til netop Europa Parlamentet hvert femte år.

Også det kommer Mette Frederiksen omkring i interviewet med Jyllands-Posten. Faktisk mener hun, at de næste fem år kan være afgørende for Europas næste 50 år.

Her henviser hun til den stigende trussel fra Putins Rusland, og at et europæisk sammenhold, i hendes øjne, er det allervigtigste ved dette valg.

Statsministeren har også givet et interview til Politiken. Her understreger hun, at ”det er en form for skæbnestund, vi står i”, og at hun ikke tror, at vi kommer til at nedruste militært igen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.